6 veje til at nå dine mål

Meget af hvad vi læser i selvhjælpslitteraturen går tabt. Men ikke alt. Her er mit bud på, hvad der er værd at huske – mine seks favoritter. Læs dem og få dit bedste år – nogensinde.
Denne artikel er baseret på Ralph Browns “The village that could”.

1. Du skal være kaptajn på dit eget skib

Dette er vigtigt!
Der er forskel på at være kaptajn på dit eget skib og at være skibet, der vælter sig i havet. Det at styre dit liv er at aktivt valg. Det kan være en trættende rejse, men hvis du aktivt vælger at styre skibet, gør det en fundamental forskel.
Selv hvis vi ikke kan kontrollere alt hvad der sker i vores liv, kan vi kontrollere vores tilgang. Er du offer eller overlevende?

2. Arbejd på din viljestyrke

Det handler om glukose.

Glukose er din hjernes brændstof, og alt som forbrænder din glukose, reducerer din viljestyrke. Målbevidsthed er godt, men forskningen viser, at det at være besat af et mål ikke er en effektiv strategi. Det virker heller ikke at beslutte sig for at være glad og tilfreds, når målet er nået. Derimod gør vedligeholdelsen af blodsukkeret en stor forskel.

Hvis din hjerne arbejder for at holde dig på en kur eller motionsplan, brænder du glukose. Alt hvad der hjælper med at vedligeholde dit glukose niveau, hjælper også på din viljestyrke. En sund kost hjælper, og ligeledes er det vigtigt at få nok søvn og daglig motion.

Helt enkle strategier kan hjælpe til at vedligeholde blodsukkeret.

Du kan planlægge at tage svære beslutninger på et tidspunkt, hvor du er mæt og veludhvilet.
Hvis du arbejder mod et mål, kan du tage beslutningen om ’skal/skal ikke’ ud af billedet. Motion? Læg dit løbe- eller gymnastiktøj på gulvet, så du ikke kan undgå at se det om morgenen og stil dit vækkeur, så du ikke kan nå det fra sengen.

3. Sæt det i system

Målsætninger er gode. Systemer er bedre.
At tabe sig 10 kilo er en målsætning. Vedligeholdelse af diæten og en tur i motionscenteret hver mandag, onsdag, og fredag, selv når du ikke har lyst, sætter det i system. Et billede af en yacht sat op på køleskabet uden en plan, er ikke en målsætning. Det er en fantasi.

4. Beslut dig for en væksttankegang

Tanker er ikke blot positive eller negative.
Carol Dweck, psykologi professor ved Stanford Universitet, har studeret tankegang I mange år, og hendes resultater er kritiske, hvis du virkelig vil gøre dette år til dit bedste nogensinde.
Hvis du har en væksttankegang, ser du livet som en række muligheder for at lære. Du vil måske blive nedtrykt, hvis du har et nederlag eller tingene ikke lige kører, men du er i stand til at se nederlag som uundgåelige og ved, at de ikke definerer dig.
Personer med en fast tankegang tror derimod, at talent er afgørende. En fiasko truer deres talenter. Og derfor behøver talenter heller ikke at øve sig. Resultatet? Personer med en fast tankegang udvikler ikke deres færdigheder. De tøver med at tage store udfordringer, og de kan blive knust af tilbagegang.
En væksttankegang er et valg. Vi kan vælge at sætte det i fokus, udsøge nye udfordringer, og benytte lejligheden til at lære fra modgang, mens vi ignorer hvad andre tænker.

5. Vælg at lægge lidt sund pessimisme til

Optimisme har en mørk side.

Det er godt med en følelse af håb eller tillid til, at du vil nå dine mål, men for meget optimisme gør målsøgere mindre modstandsdygtige. De kan blive knuste over modgang.
Balancer håb for succes med lidt sund pessimisme.

Et eksempel?
Forskere har foretaget et studie af kvinder, som ikke motioner, men vidste at de burde. Halvdelen af kvinderne modtog påmindelser om fordelene ved motion. Den anden halvdel blev bedt om at forestille sig, hvad der kunne komme i vejen for deres målsætning om regelmæssig motion. Her er det vigtige: De blev derpå bedt om at komme med en strategi, hvis de tænkte ”jeg er har for travlt i dag”, eller ”jeg har for meget stress i dag – jeg motionerer i morgen”. Fire måneder senere motionerede denne gruppe dobbelt så meget som kontrolgruppen. Lidt sund pessimisme kombineret med en strategi gjorde forskellen.

6. Hav lidt selv-medfølelse

Du finder ikke denne I den gængse selvhjælpsbog.

Det kan virke lidt sukkersødt, men når du ikke kan holde dig til din handlingsplan, så vis dig selv lidt medfølelse, se på det, som du ville se på en ven, og accepter dit fejltrin uden at dømme, og få så dig selv tilbage på sporet. Forskere har vist, at det er en meget mere effektiv strategi end selvkritik, skyld eller skam. Du kan bruge selv-medfølelse med enhver målsætning.

To forskere bad kvinder på en diæt vælge et wienerbrød til kaffen og gav halvdelen af kvinderne medfølgende besked: ”Alle giver efter en gang imellem … jeg tror ikke, der er nogen grund til have det dårligt med det”. De inviterede derefter alle kvinderne til en prøvesmage noget slik. De kvinder som havde modtaget beskeden, spiste mindre slik end de, som ikke havde fået en tilsvarende besked.

Hvorfor bruge hjerneceller på selvkritik, skyld eller skam? Accepter dine fejltaghelser og insister på at komme tilbage på sporet. Der er ikke noget blødt ved det.
Når du læser om, hvad forskerne fandt frem til, er det nemt at tænke ”det er da indlysende. Det vidste jeg da godt”. Men det er en fælde.
Kun få personer kan nævne en bevist teknik, hvis du spørger dem. Færre bruger dem som et fokus i deres liv og benytter enhver lejlighed til at afprøve dem.

Forfatteren: Ralph Brown er foredragsholder, træner og skribent ud i videnskaben om succes. Hans firma Skillset New Zeeland, specialiserer sig i kompetencer, som gør folk mere effektive på jobbet. Læs hans e-bog “The Village That Could” på bookboon.com.