Socialt samvær og networking: sådan øger du din produktivitet
Socialt samvær og networking – der går en fin linje mellem disse to aktiviteter. Forskellen ligger i samtaleemnet. Når det er arbejdsrelateret, som for eksempel en snak om karriere på din arbejdsplads, er det en ”networking” aktivitet. Hvis ikke, så er det almindeligt socialt samvær. Hvis socialisering foregår i arbejdspauser, på frokoststuen, eller efter arbejde, er det formentligt socialt samvær, selvom det ligner en networking aktivitet. Socialisering i arbejdstiden derimod bliver hurtigt til en distraktion, der kan påvirke produktiviteten i hele din gruppe. Networking aktiviteter i arbejdstiden skal være fokuserede og tidsbegrænsede for at mindske påvirkningen af ens produktivitet.
Hvis afbrydelser i arbejdet hovedsageligt skyldes eksterne faktorer som kollegaer og andre ansatte, og de fleste af disse afbrydelser påvirker din effektivitet og produktivitet, er det nødvendigt at gøre noget ved det. Der er fire nemme trin, som illustreret på diagrammet nedenfor.
- Klar kommunikation
Vær åben og tydelig omkring dine produktivitets- og effektivitetsmål. Hvis en kollega afbryder dig, kan du altid fortælle dem, på venlig vis, at du er midt i noget. Sig for eksempel “Undskyld, giv mig lige et minut, jeg bliver nødt til at få det her færdigt”. På den måde bliver du ikke mærket som en uvenlig og ubehagelig kollega på din arbejdsplads. Du kan også forberede andre ved på forhånd at kommunikere, at du har stramme deadlines der nærmer sig, og at du bliver nødt til at have hvert eneste minut af arbejdsdagen til rådighed for at nå disse.
- Kropssprog
Dette er den bedste partner til det første trin. Se din kollega i øjnene, vær oprigtig i din opførsel, og vis, at der er ting der er vigtigere end at være social. Vis din kollega, at du er i gang med en vigtig opgave. Lad dem mærke hvor vigtigt det er, at du kan bruge dine arbejdstimer til at være så produktiv som muligt. Du behøver kun at gøre det to eller tre gange med hver person, før de begynder at forstå, at du ikke har tid til at socialisere i løbet af arbejdsdagen.
[bookboon-book id=”afa5d3fd-b9f1-4b33-a18e-a3bd00a6410a” title=”Denne artikel er baseret på den følgende e-bog” language=”da”]
- Indstilling til jobbet
En positiv indstilling til jobbet er også en stor hjælp. Når du tillader dig selv at fokusere på dine mål, opnår du at være effektiv og produktiv. Med den rigtige holdning kan du måske endda gå hen og blive en rollemodel for dine kolleger.
- Grænser for pauser
Det hjælper at tage en ”social runde” i løbet af frokostpausen og tage en hurtig snak med kolleger på dit team eller andre medarbejdere. Det vil hjælpe dem til at forstå, at du ikke er anti-social og sur, men en fokuseret, produktiv og effektiv medarbejder.
De fleste er hurtige til at opfange og acceptere andres arbejdsvaner. Hvis du er diplomatisk, kan du blive anset for at være venlig og imødekommende, men fokuseret og travl på jobbet.
[bookboon-recommendations id=”afa5d3fd-b9f1-4b33-a18e-a3bd00a6410a” title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]