Tips til jobsamtalen: Fortæl mig om dig selv
Et af de mest frygtede spørgsmål i jobsamtalen er ”fortæl mig om dig selv”. Omkring 80% af alle jobsamtaler starter med dette tilsyneladende uskyldige spørgsmål. Det er kendt som et ’stress spørgsmål’, som kan føre til dyb tavshed eller en lang usammenhængende tale. Hvis du er forberedt, kan det derimod blive til et ’drømme spørgsmål’.
Hvis du svarer godt, kan du ’sætte scenen’ for resten af samtalen. Et dårligt svar inkluderer en masse unødig information om hobbyer, hjemmeliv, gammel arbejdshistorie eller personlige anliggender.
Et dårligt svar ville være:
”Jeg er 38 år gammel, gift, har 3 børn som jeg bruger meget tid på og jeg elsker at læse og strikke…”
Du bør også undgå klicher så som:
- ”Jeg er en team player”
- ”Jeg har fremragendce kommunikationsevner”
- Brug eksempler til at bakke op om dine udsagn.
Et godt svar ville være:
“Jeg er en selvstarter. I ’xx firmaet’ havde vi problemer med overbestilling og spild, så jeg designede et nyt system, der reducerede omkostninger og spild med 30%, hvorved vi sparede tæt på kr 900.000.”
[bookboon-book id=”522d9546-5d53-4766-8fc4-a44c00ae76b6″ title=”Denne artikel er baseret på den følgende e-bog”]
Det er for det meste nemt at tale om sig selv, men i en jobsamtale er det vigtigt at overveje, hvad arbejdsgiveren ønsker at vide om kandidaten.
Typisk omfatter det:
- En oversigt over din relevante erfaring
- Logisk gennemgang af din uddannelse og professionelle erfaring
- Hvordan du matcher deres behov?
Lad os uddybe det sidste punkt – hvordan du matcher deres behov. Sagens kerne er, at du skal sælge, hvad arbejdsgiveren ønsker at købe. Derfor er det vigtigt at afdække deres største ønsker, behov, problemer, eller mål.
For at gøre det, er der en række trin, du bør følge:
- Studer firmaets strategiske plan – denne kører som regel i 3-5 år og vil give dig indsigt i hvor de er på vej hen, og hvordan de har planlagt at nå målet.
- Undersøg inden jobsamtalen jobbets specifikke rolle – ikke den generelle branche eller organisation.
- Læs den detaljerede job-beskrivelse, inklusive essentielle og ønskede egenskaber.
- Find ud af, om der er noget i det omgivende miljø, som muligvis kan påvirke arbejdsgiveren (enten positivt eller negativt). For eksempel: statens politik eller lovgivning, teknologiske udviklinger, mangel på materialer, ændringer i kundeforbrug og købekraft.
Betragt det indledende ’fortæl os om dig selv’ spørgsmål som en fantastisk lejlighed til at:
- Sælge dig selv
- Præsentere dine kvalifikationer
- Give et fokuseret, meningsfyldt svar
- Give dem en klar oversigt over din professionelle baggrund.
- Fortælle dem at du er særligt interesseret i at arbejde for dem (i modsætning til en hvilken som helst organisation
Alt dette skal ideelt set dækkes inden for 60 sekunder og aldrig tage længere end 2 minutter, således at du kan uddybe dine pointer, hvor det er nødvendigt.
Tricket er at holde en pause på det sted, hvor du gerne vil have dem til at spørge om mere. For eksempel:
“Jeg har for nylig udviklet et nyt __produkt, hvilket var virkelig interessant, udfordrende og øgede vores salg med 15%”
Ting du kan dække i dit svar på ’fortæl mig om dig selv’ kunne være:
- Hvorfor du har besluttet dig for at gå ind i dit område (hvis du fornyligt er startet)
- Hvor du nu er i din karriere
- Hvilke kvalifikationer, der gør dig til den perfekte kandidat til det pågældende job
- Hvordan du har gjort en positiv forskel for din nuværende / sidste arbejdsgiver
- Hvilke styrker du har, som matcher kravene til dette job (fulgt op med en hurtig og præcis sammenfatning)
- Hvorfor du vil arbejde for dette firma
Undgå:
- En gennemgang af dit CV ord for ord
- Politik
- Kontroversielle emner
- Religion
- Personlig og ikke-relevant information
Dit personlige salgsjob skal køre uden den store indsats og virke spontant og overbevisende, ikke en iscenesat og indøvet introduktion til dig.
Som du kan se, ligger nøglen til en vellykket jobsamtale i din forberedelse.
Vi ønsker dig held og lykke med den næste samtale!
[bookboon-recommendations id=”522d9546-5d53-4766-8fc4-a44c00ae76b6″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger…”]