Krise management: 4 praktiske tips til effektiv kommunikation i en krisesituation
Krisekommunikation er essentiel for både organisationer og individer. Alligevel fejler mange mennesker, når det drejer sig om at reagere korrekt i en krisesituation. Følg nedenstående retningslinjer for at lære, hvordan man kommunikerer hensigtsmæssigt i enhver krisesituation!
En krise er ofte uventet: Fra flykatastrofer, naturkatastrofer og atomuheld til terrorangreb, kollaps af aktiemarked eller lukning af firmaer, de mulige årsager og eftervirkningerne af en krise er komplekse, forskelligartede og sommetider uforudsigelige.
Følgerne strækker sig fra seriøse til absolut katastrofale, påvirker sikkerhed, økonomi, politik og/eller miljø og bringer mange liv i fare eller ændrer liv. Der er sjældent et forvarsel i god tid til at foretage forholdsregler mod de værste følger.
Kommunikation spiller en vigtig rolle
For at kunne håndtere en krise, er det nødvendigt at udvikle passende strategier til krise management. Tilkomsten af online kommunikationskanaler medførte en betydelig ændring i måden og hastigheden af kommunikation, som blev endnu hurtigere og bredere tilgængelig. Derfor er real-time kommunikation ikke alene muligt, men ofte forventet. Det kan have store konsekvenser for en virksomheds omdømme og økonomiske succes, hvis der ikke kommunikeres hensigtsmæssigt og hurtigt.
De sociale mediers rolle
Øjeblikkeligheden og allestedsnærværet af digitale og sociale medier har ført til en øget forbindelse mellem mennesker. Det er ikke overraskende, at i krisetider er de sociale media det første folk retter fokus mod: Deling og modtagelse af opdateringer om den aktuelle situation, og kontakt til familie eller venner, for at sikre alle er i god behold, er blevet en næsten automatisk reaktion på en øjeblikkelig krise.
Krise management: 4 praktiske tips om effektiv kommunikation
- Forberedelse er nøglen
Det er vigtigt at lægge en strategi og være forberedt: Enhver organisation har brug for en nødplan i tilfælde af krise. Vent ikke til krisen rammer, for så er det for sen at beslutte, hvad der skal gøres! Planlæg hvem der siger hvad, når der er dårlige nyheder, og vær sikker på at alle mediekanaler er dækket ind.
- Tal først
Øjeblikkelig og effektiv kommunikation bør have prioritet: Jo længere en virksomhed er om at reagere på en krise, jo værre er effekterne. Forsøg at give respons inden for en time. Empati og oprigtighed er vigtigt for at skabe tillid og reducere spekulation og misinformation. Undgå klicheer.
- Gennemskuelighed og ærlighed
Hvis du sigter efter gennemskuelighed, så kan negativ omtale holdes i skak, og skader kan begrænses så meget som muligt: Dette inkluderer at åbne op for feedback og kritik. Forsøg ikke at skjule krisens intensitet – det er en sikker opskrift på katastrofe!
- Reaktion er afgørende
Studier har vist at interaktion og engagement via sociale medier forventes nu til dags, særligt i krisesituationer. Når der er en menneskelig katastrofe, og nogen har brug for hjælp og støtte, så kan samfundet tage hurtig affære, fordi udvekslingen af informationer sker så hurtigt.
Der kan findes flere ekspert strategier for online marketing og sociale medier i Stavros Papagianneas’s ebog Powerful Online Communication.
[bookboon-recommendations id=”925d5765-462e-4461-abea-a5e800f030c8″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]