Sådan løser du konflikter i din virksomhed (1 af 2)
En virksomhed kan kun få succes, hvis alle arbejder sammen og hjælper hinanden. Konflikter mellem kolleger kan naturligvis aldrig undgås helt, men hvis konflikterne ikke bliver håndteret, kan de være giftige for din virksomhedskultur.
Hvis du har ansvaret for at løse disse konflikter på arbejdspladsen – fx fordi du har ledelsesansvar eller arbejder i HR – vil du gerne have de bedste værktøjer til din rådighed. Selvfølgelig er der forskellige præferencer i forhold til konfliktløsningsmetoder – men der er én metode – mægling – der er bredt anerkendt som et effektivt og velprøvet værktøj til konfliktløsning. I denne første af to artikler, ser vi på karakteristika ved, formålet med og grundlæggende regler for mægling.
De grundlæggende karakteristika ved mægling
Mægling er meget forskellig fra andre former for konfliktløsning – og det nemmeste er at sammenligne med en anden metode, der har de modsatte karakteristika, nemlig juridiske tvister eller retssager. Neden for sammenlignes disse to konfliktløsningsmetoder:
Karakteristika ved juridiske tvister:
- De er formelle og følger faste regler, procedurer og fremgangsmåder.
- Dommeren (eller en jury) har ansvaret for at tage beslutninger, og disse er baseret på lovgivning.
- Fokus er på fortiden (hvem har ansvaret for det, der er sket?).
- Til slut bestemmes det, hvem der vinder, og hvem der taber.
Karakteristika ved mægling:
- Er uformelt og skræddersyet til de specifikke behov i hver enkelt konflikt.
- Konfliktparterne har selv ansvaret for beslutningsprocessen, som er baseret på gensidige aftaler.
- Fokus er på fremtiden (hvordan kan vi løse konflikten og undgå lignende konflikter fremover?)
- Løsningen er blevet udviklet af og aftalt mellem begge parter under hensyntagen til alles behov.
Formålet med og grundlæggende regler for mægling
Hvorfor vælge mægling som et konfliktløsningsværktøj? Fordi det giver dig mulighed for at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med (måske ikke altid lige tilfredse, men alligevel). Denne proces kræver en vis grad af storsind og goodwill fra begge sider – og vilje til at følge et sæt grundlæggende regler:
Alle skal være engagerede:
Man kan ikke tvinge nogen til at deltage i mægling. Selvfølgelig er der nogen, der skal overbevises – men i sidste ende skal alle deltagere være involverede, fordi de gerne vil være med.
Som du vil se i anden del af denne artikelserie, er der anbefalede trin i mæglingsprocessen. Samtidig er det vigtigt, at alle til enhver tid kan stille forslag om at ændre visse aspekter af handlingsplanen, hvis disse ændringer bidrager konstruktivt til den samlede proces.
Deltagerne bestemmer:
Dette er adelsmærket ved mægling. Dem, der er involveret i konflikten, er dem, som i sidste ende beslutter, hvordan konflikten skal løses. Mægleren sætter scenen og sørger for, at alle følger de aftalte regler, men mægleren forsøger aldrig at foreslå en bestemt beslutning eller løsning. Dette bringer os til den sidste regel:
“Omnipartisk” mægler:
Det er formentlig første gang, du ser dette sammensatte ord. Mæglere er ikke upartiske (som fx dommere inden for sport) – mæglere er det stik modsatte. Mæglere er til stede for at støtte alle i stedet for ingen. Mæglere tager ikke parti, og de træffer ingen beslutninger. Mæglerne gør det muligt for deltagerne at finde sammen og finde en fælles løsning.
Kort fortalt
Mægling er en proces, hvor to personer eller grupper af mennesker, der har en konflikt med hinanden, finder sammen for at finde frem til en fælles aftale med hjælp fra en procesleder, der også kaldes en “mægler”. Mægleren styrer begge parter gennem hvert trin på vejen uden at påvirke beslutningstagningen.
Dette er det grundlæggende i, hvad mægling handler om. I den anden artikel lærer du om de enkelte trin, man gennemgår sammen, så du bedre kan forstå, hvordan mægling rent faktisk virker i det virkelige liv.
Synes du godt om artiklen? Så download e-bogen Intercultural Mediation at Work:
Her er flere interessante blog artikler:
- Tålmodighed er en dyd – og så er det en vigtig ”soft skill”
- International Business: Sådan påvirker kultur kommunikation
- 4 færdigheder dine medarbejdere virkelig ønsker at lære… men er bange for at fortælle dig om
[bookboon-recommendations id=”3eab62c5-4da5-428b-ac2c-5011a7419edc” title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]