Mægling: Kunsten at løse konflikter (1. del)

I ethvert arbejdsmiljø, hvor mennesker, teams og afdelinger skal samarbejde, er det normalt med interne konflikter. Det er op til dig som leder eller HR konsulent at hjælpe dine kolleger med at løse disse konflikter, så alle bliver tilfredse – eller i det mindste så alle accepterer løsningen. 

 
Der er mange metoder til konfliktløsning – og endnu flere ekspertudtalelser om, hvilken metode der fungerer bedst. Der er dog et koncept, der næsten universelt accepteres som prøvet, testet og succesfuldt. Konceptet kaldes “mægling” (eller: mediation) – og i denne første del af vores serie i to dele fortæller vi, hvad det drejer sig om.

Hvad er mægling – og hvad gør det til noget særligt?

For at forstå, hvad mægling drejer sig om, kan man sammenligne mægling med den omvendte konfliktløsningsmetode, nemlig retssager. Retssager er en proces, hvor to parter kæmper ved domstolen, og hvor en dommer eller jury beslutter til fordel for en af parterne.

• Retssager er …

  • formelle (foruddefinerede, faste processer og procedurer)
  • styret af dommere, love og regler
  • fokuseret på det, der er sket (Hvad skete der? Hvis skyld var det?)
  • eksklusiv (en vinder, den anden taber)

• Mægling er…

  • uformel (processerne tilpasses, så de understøtter den konkrete sag)
  • styret af de stridende parter
  • fremtidsfokuseret (Hvad skete der? Hvordan kan vi komme videre herfra?)
  • inkluderende (ingen vindere eller tabere)

Målet og principper for mægling

Målet med mægling er at finde en løsning på en konflikt, der gavner begge parter. Det er meget nemmere sagt end gjort; I de fleste formelle konfliktløsningsscenarier (som fx førnævnte retssager) vinder den ene part, mens den anden taber. Mægling kræver heroverfor velvilje og engagement fra alle involverede, og for at kunne lykkes skal følgende principper overholdes:

• Deltagelsen er frivillig:

  Alle involverede parter anerkender, at konflikten eksisterer, og at de er interesserede i at løse den. De bekræfter deres vilje til at deltage på en aktiv og konstruktiv måde.

• Processen er fleksibel:

  Mægling er en formaliseret proces, men det betyder ikke, at deltagerne ikke kan tilpasse den til nye situationer, oplysninger, deltagere eller omgivelser. Det forholder sig stik modsat: Hvis det er til gavn for løsningen af konflikten, skal der ske tilpasninger.

• De stridende parter bestemmer:

  Mæglerens opgave er at overvåge og styre processen – hverken mere eller mindre. Parterne beslutter opfølgende møder, næste skridt, og handlingsplaner.

• Mægleren er fuldstændig neutral:

  Det betyder, at mægleren aldrig kan tage parti, bidrage med sin mening om sagen, eller forsøge at påvirke parterne i en bestemt retning. Selvfølgelig kan (og bør) mægleren stille forslag, give oplysninger og stille skarpe spørgsmål – men kun for at hjælpe med at få processen til at bevæge sig fremad, ikke for at bestemme over den. Mægleren er en upartisk processtyrer, ikke en dommer.

For at opsummere:

I mægling er mægleren en processtyrer, som hjælper to stridende parter med at løse en konflikt uden at tage parti og uden at påvirke beslutningsprocessen.

Så… hvordan gør man lige det i den virkelige verden? Det fortæller vi om i anden og sidste del af denne artikel, hvor du lærer om de seks trin i mægling: Nu skal du tage al den teori, du har læst, og omsætte den til praksis.

Intercultural Mediation at Work

 
[bookboon-recommendations id=”3eab62c5-4da5-428b-ac2c-5011a7419edc” title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]