Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Selvmedfølelse: Hvorfor følelsesmæssig intelligens er vigtig på arbejdspladsen

Posted in Articles Danish

Mellemlederen udgør hjørnestenen i en virksomhed og presses mellem organisations top og bund. Mellemlederen bliver ofte presset af modstridende krav og prioriteter, og derfor er det en udfordrende position at være i. Mellemledere skal ikke kun have ekspertise inden for egne områder – de skal også evne at samarbejde godt med en bred vifte af kolleger. 

 
Psykologen David Goleman[1] opfandt begrebet “følelsesmæssig intelligens”, som drejer sig om fire kernekompetencer på arbejdspladsen:

  1. Selvbevidsthed – evnen til at læse vores egne følelser og genkende deres indflydelse, når vi bruger vores intuition til at styre beslutninger
  2. Selvforvaltning – evnen til at styre vores følelser og impulser og tilpasse os skiftende omstændigheder
  3. Social bevidsthed – evnen til at fornemme, forstå og reagere på andres følelser
  4. God relationsstyring – evnen til at inspirere, påvirke og udvikle og samtidig håndtere konflikter og formidle medfølende.

 

Selvmedfølelse – et værktøj til konfliktløsning på arbejdspladsen?

Det er velkendt, at konflikter på arbejdspladsen oftest forekommer mellem mennesker, der arbejder tæt sammen – dvs. personale og leder.

For effektivt at fungere godt sammen og samarbejde med andre har vi brug for selvbevidsthed og evnen til at få adgang til vores egne tanker, følelser og fornemmelser. Vigtigst er det, at vi har selvmedfølelse – at vi har et godt forhold til os selv. Det er ikke let at fungere sammen med andre, hvis vi er vores egen værste fjende, hvis vi hader eller ikke synes om vores egne tanker eller følelser.

Kristin Neff[2], der specialiserer sig i studier og forskning af selvmedfølelse, taler om tre hovedkomponenter i selvmedfølelse: selvvenlighed, medmenneskelighed og mindfulness.

 

Lad os anvende den selvmedfølende tilgang til at håndtere følgende konfliktscenarium:

Du har at gøre med et team, som ofte ikke formår at opfylde målene. Som leder skal du håndtere problemet. Dit team skyder skylden på den store arbejdsbyrde og din manglende støtte, som gør, at de ikke er i stand til at udføre arbejdet bedre. Du overreager og fortæller medarbejderne i teamet, at de bare skal sørge for at udføre det arbejde, de er sat til.

 

Et selvmedfølende narrativ lyder måske lidt som følger:

“Jeg var frustreret og stresset (bevidst anerkendelse af dine følelser), fordi jeg selv havde så meget om ørerne og bare havde brug for, at de løste deres opgaver. Okay, jeg overreagerede – og det sker jo (medmenneskelighed); Jeg forstår, hvorfor jeg reagerede sådan. På vores næste møde vil jeg forsøge at lytte mere og finde ud af, hvad der rent faktisk sker for teamet (selvmedfølelse).

 

Her er nogle tips til at øge din følelsesmæssige intelligens:

  • Hold en pause, og tjek ind med dig selv flere gange om dagen. Vær opmærksom på dine tanker og følelser. Dette øger din bevidsthed om, hvordan du normalt tænker, føler og opfører dig.
  • Vær opmærksom på dig selv, når du er ved at reagere på andre eller en situation på arbejdspladsen. Stop op, tag tre dybe indåndinger, og brug tiden til at træffe et mere velovervejet valg om, hvad du siger eller gør.
  • Opøv empati. Vær opmærksom på og bevidst om dit teams og dine kollegers adfærd, holdninger, bevægelser og handlinger. Dette giver dig vitale tips om, hvordan man reagerer og kommunikerer med forståelse og medfølelse.
  • Afsæt tid til dit team og lyt opmærksomt til, hvad de fortæller om sig selv. Lytning er en vigtig ingrediens i konfliktløsning.
  • Opøv selvmedfølelse. Start med at lytte til denne korte lydfil om guidet selvmedfølelse af Kristin Neff (på engelsk).
  • Deltag i et kursus om mindfulness, eller køb adgang til implementering af mindfulness på din arbejdsplads. Mindfulness er et effektivt redskab til at udvikle følelsesmæssig intelligens, da det væsentligt forbedrer din evne til selvbevidsthed, empati, rapportering og forståelse af andre.

 

Her er nogle flere interessante blogartikler:

 
[1] David Golemans Følelsernes intelligens på arbejdspladsen, 2001
[2] Kristin Neff på http://self-compassion.org/

 
[bookboon-recommendations id=”5a72ddd6-4dbe-4e46-8a26-9fe900e5c28d” title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]