Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Målfokus: Det rigtige indstilling til succes

Posted in Articles Danish

Anser du dig selv for at være god til at nå dine mål? At nå sine mål er en kunst, der først og fremmest kræver det rigtige ”mindset” – den rigtige indstilling og tankegang. Det handler mere om, hvordan du tænker over problemer, hvordan du tilgår vanskelige situationer, end hvad du gør. Dit mindset er nøgleelementet, der hjælper dig med at klatre op ad bjerget og overvinde forhindringer.

 
For at hjælpe dig med at få det bedste mindset, får du her nogle strategier, der gør din rejse nemmere. De ikke alene baner vejen for, at du bliver fantastisk til at nå dine mål, de er også nyttige inden for andre områder af din tilværelse.

 

Bevar et åbent sind

Når du arbejder hen mod et mål, kan du opleve, at du sidder fast i et problem, hvor løsningen synes at være netop lige uden for rækkevidde.

I dette tilfælde skal du prøve at slappe helt af – din underbevidsthed finder selv en løsning. Faktisk er vi mest kreative, når vi ikke aktivt leder efter en løsning. Derfor kan det ”at sove på det” faktisk være en meget nyttig strategi, når du ikke selv kan komme på en løsning.

 

Dvæl ikke ved HVORDAN

Når vi arbejder på en plan, et mål eller et projekt, kan vi blive fanget i at tænke for meget over, hvordan vi får det til at fungere – ned i mindste detalje.

Det betyder, at vi lægger et stort pres på os selv, hvilket i sidste ende er en hæmsko for vores kreative proces. Drop forsøget på selv at tænke dig frem til den perfekte løsning. Accepter, at du gør det bedste, du kan, og at resultatet bliver det bedste resultat for dig og alle involverede.

 

Stol på, at du kan

For at kunne nå et mål skal du forblive fokuseret og stole på dine egne handlinger og evner. Opdyrk en følelse af afslappet tillid og tro rettet mod dig selv ved at visualisere og bekræfte det endelige resultat, når det er nødvendigt. Dette vil hjælpe dig med at bevare fokus, da du ved, at du er på rette spor i forhold til at nå dit mål.

 

Få overblik over din rejse

Når du har nået dit mål eller næsten er i mål, skal du tage dig lidt tid til at reflektere over rejsen. Se, hvor langt du er nået! Læg særligt mærke til dine tanker, holdninger og de daglige gøremål, metoder og processer, som fungerede for dig.

Fokusér på, hvordan du tacklede problemer, hvad du gjorde godt, og hvordan det føltes ved afslutningen. Glem ikke, at det er en læringskurve, og at du bliver bedre hver gang.

 

Fejr dine præstationer

Når du med succes har nået et mål, er det tid til at belønne dig selv! Tag dig tid til at slappe af og nyde resultatet – du kan fx give dig selv en passende belønning. At fejre dine præstationer er meget vigtigt for at skabe en positiv tilgang til dine fremtidige projekter. Du vil vel ikke risikere at programmere din underbevidsthed til at forvente, at mål kun er hårdt arbejde uden belønning.

 

Du finder flere værdifulde strategier til at nå dine mål i denne e-bog, herunder mange praktiske øvelser!


 

 

Her er der flere interessante artikler at gå på opdagelse i: