Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Et nyt år, en ny karriere, et nyt CV

Posted in Articles Danish

Dette er et indlæg af Bookboon forfatter Paul Brisk.

Det er lige nu tiden for nytårsforsæt, og ofte vil de være baseret på tanker omkring vores arbejde og hvor vi er på vej hen. Det er aldrig en dårlig ide at tage sig tid til at stoppe op og tænke over, i hvor høj grad dine nuværende værdier og mål bliver opfyldt.

Vi bruger en stor del af vores tid på jobbet, så det er vigtigt at være glade for det vi laver.

Hvis du har besluttet dig for at finde nye udfordringer, med eller uden nye ansvarsområder, er den vigtigste forudsætning for at finde jobbet et stærk og relevant CV.

Paul Brisk er den medindehaver af Peak Career Consulting i Huddersfield West Yorkshire, England, og deler her nogle af sine tanker og synspunkter omkring dette unikke dokument om en persons livsforløb. Han har erfaring med at skrive professionelle CVer for en bred vifte af mennesker af alle aldre og inden for en omfattende række forskellige brancher.

Her kommer Pauls synspunkter …

Når jeg bliver bedt om at skrive et CV, gør jeg altid vedkommende opmærksom på, at de væsentligste aspekter er:

• At formidle personens karakter med henblik på at skabe en stærk profil.
• At præsentere vedkommendes individuelle resultater såvel som dem, skabt i et team.
• At identificere vedkommendes færdigheder og evner, inklusive tekniske færdigheder
• At vise uddannelsesmæssige kvalifikationer og, lige så vigtigt, personligt udviklingsforløb
• At beskrive interesser og hobbyer der afspejler en aktiv person, også uden for arbejdsmiljøet

[bookboon-book id=”3ad7ee13-0f5e-e011-bd88-22a08ed629e5″ title=”Denne artikel er skrevet af forfatteren af dennne e-bog” button=”Download e-bog!” language=”da”]

Hvad angår resultater, skal disse kvantificeres hvor det er muligt, så læseren kan se og forholde sig til en forbedring som vedkommende har forårsaget, eller kan se, at øget viden er opnået. Betydningen af ordvalg undervurderes ofte, hvilket også gælder for selve resultatet i mange tilfælde.

Min respons til dette er helt enkelt: Vi er normalt ikke dygtige eller trygge ved at fremhæve vores stærke sider, men hvis vi ikke gør det gennem vores CV, hvornår så?

Ordene vi bruger skal være innovative og fantasifule og nøje udvalgte – for eksempel hvorfor sige at du startede noget, når du kan uddybe ved at anvende ord som skabt, inspireret, lanceret. Og på samme vis kan du, i stedet for at sige at du har ændret noget, bruge ord som re-designet, omstruktureret, modificeret, eller forenklet.

 

Mange af de CV’er jeg gennemgår mangler en beskrivelse af vedkommendes færdigheder, så jeg tilføjer altid en specifik sektion i CV’er til dette formål. Jeg anvender et spørgeskema til at analysere vedkommendes færdigheder, som jeg så kan introducere i begyndelsen af CV’et. Det er også væsentligt at fremhæve tekniske færdigheder som vedkommende har opnået igennem deres karriere, såvel på jobbet og udenfor.

Selv om det nok er indlysende, vil jeg understrege, at et CV tydeligt skal vise uddannelsesmæssige kvalifikationer, træning og løbende personlig udvikling. Det er også en god idé at afslutte CV’et ved at angive hobbyer og interesser. Det er et velkendt faktum, at arbejdsgivere ofte forholder sig til denne del af CV’et, som viser at personen har et liv uden for uddannelse og arbejde.

Jeg har en stærk holdning til første side af CV’et, især den øverste tredjedel, som virkelig beskriver personens profil. Jeg spørger altid en person om hvilke ord, der bedst beskriver dem, og indarbejder derefter stærke og karakteristiske ord som velformuleret, kreativ, dynamisk, energisk, resultatorienteret, indsigtsfuld og motiveret.

Dit CV er dit vigtigste salgsværktøj til en succesrig markedsføring af dig selv. Ved at beskrive en personlig profil, bliver dokumentet en reklame for dig – dit eget USP. Det beskriver de funktioner og fordele som du, med dine særlige færdigheder og resultater, kan bidrage med.

Slutresultatet skal være et velpræsenteret dokument, som gør fuldt brug af iøjnefaldende punktform, som er faktuelt korrekt, og som inspirerer læseren til at læse videre. Skriv dit CV på hvidt papir af god kvalitet, hold dig til at bruge 2/3 af papiret og brug en rimelig størrelse font (jeg personligt bruger Arial 10 til 12), som er behagelig for øjet.

Jeg håber, at du vil finde denne oversigt over CV’et interessant, og at det vil give dig en ny måde at gøre tingene på, når du går i gang med skrivningen.
Om forfatteren: Paul Brisk har skrevet 2 bøger for Bookboon. Tag et kig på bøgerne: “Creating your CV as a self marketing tool” og “Essential Job Searching Tools” for at øge dine chancer for at får den alt afgørende start eller skift I din karriere..

[bookboon-book id=”93af84f4-13fc-4303-84c8-9fdb00fb09e1″ title=”Denne artikel er skrevet af forfatteren af dennne e-bog” button=”Download e-bog!” language=”da”]