Hold skrivningen i gang: 5 tips til at undgå skriveblokering
Nogle tror, at skriveblokering er en myte. Tanken om ikke at kunne overføre tanker til papir kan virke langt ude.
Hvis du er én af dem, som tænker sådan, har du sikkert aldrig oplevet tyranniet fra et blankt stykke papir eller computerskærm.
Alle kan opleve skriveblokering
Skriveblokering er virkelig. Det kan ske for alle, erfarne som nye i faget. Og, det kan virkelig låse skriveprocessen og forvandle en kreativ sjæl til et hjælpeløst vrag. Berømte skribenter der har lidt af skriveblokering omfatter produktive forfattere som Leo Tolstoj, Ernest Hemingway, Stephen King and JK Rowling.
Skriveblokering sker ikke kun for professionelle skribenter. Det kan slå ned hos enhver, der har behov for at sætte pen til papir; en jobansøgning, en skole- eller universitetsopgave, en forretningsrapport, en opsigelse, eller et første forsøg på kreativ skrivning.
Uanset hvem du er, eller hvor du er i din skrivekarriere, vil du – med mindre du er meget heldig – på et eller andet tidspunkt, lide under skriveblokering. Spørgsmålet er ikke, om du kan overkomme det? Det kan du.
Spørgsmålet er: Hvordan kommer du videre?
Det kan overkommes – og her er hvordan
Her er fem tips til at sætte gang I din skrive proces:
1. SKRIV Det er måske indlysende, men det er sandt. En atlet træner til et løb ved at løbe. Skribenter bør følge samme proces. Skriv noget hver dag. Det kan være en indkøbsliste; en note; et brev til en ven. Det er ligegyldigt. Det er vigtigt bare at få taget hul på skrivningen ved at sætte ord på papir eller skærm. Når først du er begyndt, er det knapt så skræmmende.
2. Tag dig tid. Gå en tur og tænk over hvad det er, du har at sige. Tag en notatbog eller en optager med dig, og fang nøgleord eller sætninger, som du kommer på. Endnu bedre, prøv altid at have en notebog på dig. Der er skribenter, som altid har en notebog eller et memo card af samme grund. Senere, hvis du oplever en skriveblokering, kan du hurtigt gå igennem dine noter og finde den nødvendige inspiration.
3. Hvis den første sætning eller afsnit ikke vil komme, uanset hvor hårdt du prøver, så ignorer det. Det er ofte forventningen om at starte et nyt projekt, der forårsager problemet. Begynd et andet sted. Begynd med midten og arbejd dig tilbage til det indledende afsnit. Hvor du starter, er dybest set uden betydning. Det er hvor du ender, der tæller, og ofte vil det at få nogle sætninger ned på papiret, være nok til at sætte hjernen fri. Med lidt held vil det du skriver også give dig gnisten til den vigtige indledende sætning.
4. På samme måde kan du tage et emne, eller blot et enkelt ord, og begynde at skrive om det. Se dig omkring i dit kontor og vælg en ting – det kan være hvad som helst, og behøver ikke at være noget særligt – og skriv en kort beskrivelse af det; hvor det kommer fra, hvem har lavet det; hvad er det lavet af. Tankeprocessen kan være nok til at bringe din hjerne tilbage til det kreative hjørne og bryde blokeringen.
5. Tag en stak Post-It lapper og noter de væsentligste punkter, du skal dække i hvad du skriver. Det kan være statistikker, fakta, overskrifter, der vil fungere som springbræt fra hvert enkelt afsnit til det næste. Sæt dem derefter op på en væg. Studer dem og arranger dem, som var det et puslespil for at se, hvordan de bedst passer sammen. Når du er tilfreds med strukturen, så vælg en overskrift og begynd at skrive. Om det er begyndelsen, slutningen eller midten er ikke væsentligt. Det vigtigste er, at du begynder at føle dig godt tilpas med det at skrive.
For flere skrivetips, download min e-bog The Upside Down Guide to writing for the Press. Eller besøg min hjemmeside: peter-rose-writer.co.uk.