Vejen til empowerment
Begrebet empowerment kultur er ikke nyt. Allerede tilbage i 1980erne hører man det omtalt første gang, men det er stadig kun i ringe grad et begreb som har vundet lidt indpas hos virksomhederne verden over. Det til trods for at både ledere og ansatte kan være rørende enige i værdien i implementering af empowerment kultur. Når det ikke er taget bedre i mod, som et aktiv i virksomhedernes strategi, så skyldes det ikke mindst den relativt store omstilling der ligger i opgaven. Virksomhederne skal både forstå hvordan man bevæger sig fra en mere traditionel hierarkisk mentalitet til en empowerment mentalitet, men også give afkald på de forudsætninger, den adfærd og de systemer (politikker og procedurer) der fungerede godt i en hierarkisk kultur, og erstatte dem med forudsætninger, adfærd og systemer, som støtter og forventer empowerment, men det er muligt at gøre det trinvist og i etaper.
Frigør medarbejdernes potentiale
Det store spørgsmål er naturligvis, om empowerment blot et et af tidens modeord. I bogen Vejen til empowerment kultur, skrevet af Ken Blanchard, John Carlos og Alan Randolp, gives der gode eksempler på, at det ikke blot bør være et forbigående modefænomen. De forbinder implementering af empowerment direkte med evnen til at stå sig i konkurrence i en stadig skiftende verden. Med empowerment menes, at teammedlemmer i virksomheder, der vil have succes i den nye forretningsverden, skal have følelsen af, at de ejer deres jobs og at de befinder sig i en nøgleposition.
Der er et vedvarende behov for at skabe større tillid mellem teammedlemmer og ledere, så medarbejderne kan og vil gøre deres bedste for at handle ansvarligt i en atmosfære af frihed, og således at ledere kan og vil tillade deres medarbejdere at handle ansvarligt og frit. Et behov som anspores af kunders stigende krav til lave priser, højere kvalitet, hurtigere levering og øget service. Dertil kommer den teknologiske udvikling og den globale konkurrence. Alt sammen krav, som øger presset på virksomhederne.
[bookboon-book id=”66d7ee13-0f5e-e011-bd88-22a08ed629e5″ title=”Artiklen er baseret på denne e-bog” language=”da”]
I hierarkiske organisationer, som bruger mere traditionelle ”kommando og kontrol” ledelsesmetoder, udnyttes organisationens menneskelige kapacitet kun delvist, måske med 25 til 30% af kapaciteten. Og vi ved alle hvad der ville ske, hvis virksomhedens materiel kun blev udnyttet med 25 til 30% af kapaciteten. Virksomheden ville lide store tab, og ledelsen ville højst sandsynlig have en kort karriere. Hvorfor skulle vi acceptere den lave kapacitetsudnyttelse hos medarbejdere. Empowerment kan hjælpe enhver leder med at øge effektiviteten hos medarbejdere i enhver organisation.
Det er velbegrundet at stille spørgsmålet: Fungerer empowerment virkelig? I en tid hvor konkurrencen er hård, vil enhver virksomhed, som ikke kan producere med lavere omkostninger, bedre kvalitet og i et hurtigere tempo end dets globale konkurrenter, snart være ude i kulden. For teammedlemmerne vil det resultere i mistede jobs og en større arbejdsbyrde til dem, der er tilbage. Lederne vil føle belastningen i at producere mere med færre medarbejdere og en øget kontrol. Det er af netop disse grunde at den traditionelle ledelsesmodel ”Lederen kontrollerer, og medarbejderne bliver kontrollerede” ikke fungerer.
Du kan læse mere om empowerment kultur i bogen bogen Vejen til empowerment kultur, skrevet af Ken Blanchard, John Carlos og Alan Randolp.
[bookboon-recommendations id=”66d7ee13-0f5e-e011-bd88-22a08ed629e5″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]