Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Hvis jeg ikke kan se din vision, kan jeg ikke følge den!

Posted in Articles Danish

hvis-jeg-ikke-kan-se-din-vision-kan-jeg-ikke-foolge-den-ebooks-bookboon-bl

De fleste af os har sikkert siddet til utallige præsentationer af visioner, strategier og handlingsplaner, hvor matheden har sænket sig over forsamlingen i samme øjeblik, PowerPoint præsentationen er blevet tændt. Der er sjældent lagt op til inddragelse og medskabelse, men i højere grad til stiltiende ”tagen imod” og tilbagelænet resignation.

Sjældent det bedste udgangspunkt for udvikling og ejerskab. 

 

35.000 år gammel vin…

OK, jeg indrømmer det gerne… dette er gammel vin på nye flasker. Som i virkelig gammel vin. Faktisk er ”vinen” mindst 35.000 år gammel – og sandsynligvis meget ældre.

Det er et sprog, vi har brugt – og stadig bruger – når vi skal finde vej mod et mål, forklare sammenhænge og bygge reoler, huse og byer.

Det er et sprog, som i langt højere grad end alle andre eksisterende sprog overvinder grænser –fysiske, intellektuelle, sproglige og mentale. Det er et sprog, som nærmest ligger i menneskehedens gener og som langt de fleste har brugt fra barnsben – men blot glemt.

Og det er et sprog, som alle kan genlære at ”tale”, og som giver nye refleksioner, nye dialoger, bedre beslutninger, større ejerskab og ansvarsfølelse for vision, strategi og handlinger.

Vi har altid tegnet – og det virker stadig! Tænk blot på kort, skilte, projektplaner, selv samlevejledningen til IKEA-skabet (forestil dig den skrevet i Word!)

 

…på nye flasker

Vi lever i en verden, som synes mere og mere kompleks, og hvor den enkelte samtidig har et stadig større behov for at føle sig værdifuld, for at forstå sin egen rolle i helheden, og hvor jobbet (i hvert fald i den vestlige del af verden) ikke længere er en forudsætning for overlevelse.

For mange af os er jobbet i højere grad en arena, hvor personlige drømme, visioner og ambitioner udleves. Derfor bliver den enkeltes behov for at opleve sig værdifuld, inddraget og medskabende af vision, missioner, mål og opgaver stadig større.

Og for at komplicere tingenes tilstand yderligere, er der fra mange sider også et krav om stadig nytænkning og udfordring af det bestående. Det stiller krav til det, vi taler om, måden vi taler om det og sproget, vi bruger.

 

Inviter til inddragelse – brug tegninger

Tegninger kan hjælpe, fordi tegninger udfordrer vores opfattelse af det, vi tror, vi er enige om, de ”kilder” vores hjerner og skaber rum for nye tanker, nye opfattelser, nye ideer og danner grundlaget for en koordineret opfattelse af de fælles mål og handlinger.

Tegninger, der skabes sammen med deltagerne, inviterer til inddragelse, personlig stillingtagen og medskabelse af det fælles nye. Og da ejerskabet er langt større for noget, vi har været med til at skabe end for noget, vi blot har fået præsenteret, øges både den enkeltes og fællesskabets motivation for at nå vision, mission og mål.

Og det er sjældent det dårligste udgangspunkt for at lykkes!

 
Hvis du gerne vil have inspiration til at bruge tegninger mere, så besøg endelig www.gravisi.dk – eller søg på f.eks. flipover på www.pinterest.com – der er igen undskyldning for ikke at gå i gang!

 

Jesper Oehlenschläger er en erfaren træner og facilitator indenfor ledelse,  strategi og   Grafisk facilitering. Han har en Diplomuddannelse i Ledelse og er partner i konsulenthuset 2beGREAT (www.2begreat.dk), partner i The Kickass Company (www.kickasscompany.com) og ejer derudover firmaet GRAVISI (www.gravisi.dk), som uddanner professionelle i grafisk facilitering. 
 
[bookboon-recommendations id=”9bd3ee13-0f5e-e011-bd88-22a08ed629e5″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]