Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Sådan overholder du dine nytårsforsætter

Posted in Articles Danish

Har du nytårsforsætter for 2017? Mange har forsætter om at ændre dårlige vaner som fx rygning, alkohol eller madvaner og blive (mere) fit. Du vil måske gerne have mere kvalitetstid sammen med din familie og dine venner, opnå en bedre balance i arbejdslivet og få en sundere livsstil. Eller også vil du måske gå i gang med at realisere et projekt, der har ligget dig på sinde i lang tid. 

 
Desværre er der mange af disse forsætter, mål med tilværelsen eller endda drømme, som det aldrig lykkes at realisere. Hvordan kan det være? Normalt starter man på et projekt med masser af entusiasme og gå-på-mod, men efter et par måneder er den indledende motivation aftaget. Det er på dette tidspunkt, at mange mennesker glemmer deres mål.

Det er nemt at drømme om et mål, men at nå målet er en helt anden snak. Vores bedste intentioner går ofte fløjten, når vi bliver mødt med problemer og udfordringer. Komplikationer som fx mangel på tid, penge eller energi kommer ofte i vejen for, at vi når vores mål. Faktisk kræver målfokus visse færdigheder og evner, som vi alle kan lære – hvordan man tager fat, hvordan man tackler problemer, og hvordan man bevarer motivationen.

 

Hvorfor har jeg brug for mål?

Nogle mennesker undgår at sætte sig mål, fordi de er pessimistiske eller bange for at gøre det. De kan fx være bange for, at deres forventninger aldrig vil blive indfriet, eller at de drømme, de har gemt på i lang tid, vil blive knust, hvis de forsøger at forfølge dem. De kan være overbeviste om, at hvis man ikke når et mål, man har sat sig, så er man en fiasko – og det er en skæbne, der er langt værre for dem end blot det at forsøge.

Når alt kommer til alt, så er der tale om mangel på selvtillid. Ifølge psykologiske undersøgelser er den indre selvsikkerhed, også kendt som “selvtillid”, troen på egen evne til at styre og bestemme et handlingsforløb og gøre det, der er nødvendigt. Et højt selvtillidsniveau er en af de faktorer, der hænger direkte sammen med, om man tror på, at man kan få succes i forhold til fastsatte mål. Det omvendte er også tilfældet: Mennesker, der formår at realisere de mål, de har sat sig, opnår et større selvværd.

 

Målopnåelse giver bedre selvværd

Med andre ord: Hvis man har nogle positive resultater at se tilbage på, så vil man med al sandsynlighed have mere indre selvsikkerhed. Målfokus er en af de mest givende og håndgribelige metoder til at øge indre selvtillid. Målopnåelse har direkte indvirkning på din følelse af selvværd, hvilket igen hjælper dig med at udvikle din evne til at nå dine mål. Og derved kan mål virkelig hjælpe dig med at blive den person, du ønsker at være.

 

Hvad skal du så gøre for at overholde dine nytårsforsætter?

Start med Goal Keeping – Overcome Obstacles, Master Motivation and Get Goals af Nazish S. Qazi, som udstyrer dig med værdifulde strategier og praktiske øvelser, så du kan nå ethvert mål!

 

Flere interessante artikler:

 
[bookboon-recommendations id=”a35e340e-50e9-41d1-83b6-ab1e2a8caa94″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]