Hvordan ansætter du den rigtige fra starten? Hvordan får du motiverede medarbejdere, der trives i deres job? Hvordan minimerer du stress i din virksomhed? Hvordan håndterer du opsigelse på en fair måde? Hvordan bliver du en god leder? Det er spørgsmål som disse, HR-bogen forsøger at give svar på.
HR-håndbogen er udarbejdet som en guide og inspiration til ledere og ejere af små og mellemstore virksomheder (de såkaldte SMV´ere), som arbejder med rekruttering , fastholdelse og afvikling af medarbejdere.
Bogen er bygget op med råd og eksempler på, hvordan du som leder eller ejer kan anvende HR administrativt, strategisk og udviklingsorienterende i din virksomhed. HR-håndbogen hjælper dig med at udtænke nyttige løsninger på en fastlåst personalesituation.
Bogen er letlæselig og indbyder til refleksion og stillingtagen til egen eksisterende praksis.
Om forfatteren
Tine Cranil (1970) har en erhvervspsykologisk baggrund og arbejdede i en årrække, som Human Ressource konsulent i en international virksomhed. Efter at have høstet erfaring som HR konsulent i en dansk international virksomhed stiftede hun i 2009 HR-bureauet ApS, som fungerer som en full-service personaleafdeling, der assisterer virksomheder med deres personaleudfordringer indenfor trivsel, rekruttering, fastholdelse og afvikling. Et stort fokus hos Tine er medarbejdernes trivsel som udgangspunkt for motivation og effektivitet I virksomhederne. Som sparringspartner for SMV'ers virksomheds- og ejerledere og med viden om præcis dét DNA disse virksomheder indeholder inspirerer, udfordrer, deler, sparrer med og hjælper hun med de personalemæssige udfordringer, der opstår i hverdagen. Herudover er Tine en meget efterspurgt proceskonsulent og foredragsholder og på referencelisten blandt kendte virksomheder hvor der har været afholdt workshops og gå-hjem-møder ses bl.a. Novo Nordisk, FTF-A, Niels Brock, HK Hovedstaden, Politiet, Metropol Sygeplejeskolen o.m.a. Med denne e-bog ønsker jeg at dele gode og dårlige erfaringer - til glæde og gavn for SMV's ejer og ledere.