Nationaløkonomi

Formålet med dette kompendium er at give ingeniør studerende på landets ingeniørhøjskoler og universiteter et alternativt redskab til at forstå opbygningen af og anvendelsen af makroøkonomiske modeller. Og hvorfor så denne alternative tilgangsvinkel?

I vort informationssamfund er der ingen grænser for mængden af information. Denne ubegrænsethed gør det yderst vigtigt som studerende at kunne tilegne sig færdigheder i at sortere, systematisere og udtrække information, hvis informationsstrømmen ikke skal blive overvældende og dermed destruktiv. Et nødvendigt led i læringsprocessen bliver derfor i realiteten f.eks. at kunne sammenfatte essensen i en lærebog på nogle få sider. Bliver denne færdighed tilegnet, bliver det også muligt at skabe sig overblik og dermed undgå at blive overvældet af informationsstrømmen. Netop derfor begynder dette kompendium i kapitel 1 med at blotlægge det skelet, som alle makroøkonomiske modeller bygger over. Derfor hedder kapitlet også: modelbygningens grundelementer.

Når lærebøger, som giver en introduktion til makroøkonomiske modeller, studeres, er det meget vigtigt at være opmærksom på, at fokus ikke er på de enkelte elementer i modellen som f. eks. forbrugsfunktionen. Fokus er derimod rettet på samspillet mellem disse elementer og på, hvordan dette samspil er afhængig af modellens grundlæggende forudsætninger som f. eks. valutakursregime. Finans- og pengepolitikkens virkninger er eksempelvis meget forskellige alt efter, om det pågældende land/område har valgt en fast valutakurs eller en fl ydende, dvs. en markedsbestemt, valutakurs. Disse grundlæggende forudsætninger afspejles i dette kompendium ved, at alle kapitler indledes med, at der redegøres for, hvilke markeder og aktører der indgår i de betragtede modeller. Desuden er der i gennemgangen af modellernes anvendelser netop sondret mellem de to nævnte grundformer for valutakursregimer.

Fokus på samspillet i modellerne betyder endvidere, at de enkelte elementer i modellerne, primært adfærdsrelationerne, er specifi ceret så enkelt som muligt, dog ikke enklere end at samspillet kan afbildes. Det betyder f.eks., at bestemmelsen af det private forbrug typisk afbildes som en funktion af den disponible indkomst for alle under ét. Der sondres f.eks. ikke mellem disponibel indkomst for lønmodtagere, selvstændige, pensionister, selskaber m.m., ligesom der ses bort fra tilpasningstrægheder, som betyder, at det ikke blot er den aktuelle disponible indkomst, der indgår i forbrugsfunktioner i anvendte økonomiske modeller som ADAM og SMEC. I lærebogsmodeller indgår renten ofte i forbrugsfunktionen for netop at fokusere på samspillet mellem de fi nansielle markeder (penge-, fordrings- eller obligationsmarkedet) og varemarkedet, hvor forbrugsfunktionen er et afgørende element.

Fokus på samspillet i modellerne betyder endvidere, at de opnåede resultater udtrykkes ved multiplikatorer og ikke ved marginaleffekter eller elasticiteter. Mens multiplikatoreffekter netop kun kan beregnes ud fra og dermed karakteriserer en samlet model, karakteriserer marginal effekter eller elasticiteter omvendt de enkelte adfærdsrelationers isolerede egenskaber. Antag eksempelvis, at forbrugsfunktionen er givet som en funktion af disponibel indkomst og renten, altså: C = C(Yd, r). Den marginale forbrugstilbøjelighed med hensyn til disponibel indkomst er givet ved dC/dYd, mens forbrugets elasticitet med hensyn til disponibel indkomst er givet ved dC/C/dYd/Yd = dC/dYd/C/Yd, dvs. den marginale forbrugstilbøjelighed divideret med den gennemsnitlige forbrugstilbøjelighed. Begge disse effekter kan jo netop umiddelbart beregnes ud fra alene kendskabet til forbrugsfunktionen. Derimod kræver beregning af multiplikatorudtryk kendskab til hele den anvendte model, herunder også forbrugsfunktionen, som det vil fremgå af kapitlerne 3 og 4.

Dette kompendium er som anført en supplerende lærebog, der, foruden at bibringe den studerende en grundlæggende forståelse for selve opbygningen af makroøkonomiske modeller, sigter mod at forbedre eksamenspræstationerne. Dette er søgt opnået ved, foruden at bibringe den studerende en grundlæggende forståelse for makromodellers opbygning, at: 1) at gennemgå en række typiske anvendelser, se især afsnit 3.7, 3.8, 4.7 og 4.8, 2) at anvende en særlig teknik i relation til den grafi ske analyse af såvel IS-LM som AD-AS modellerne, der sigter mod at forebygge fejl og 3) at tage udgangspunkt i også problemstillinger, der er relevante for dansk økonomi.

Denne fokus samt karakteren af kompendiet betyder endvidere: 1) at der forudsættes en vis viden om makroøkonomiske modeller, 2) at den ledsagende tekst er afpasset, dvs. forholdsvis kortfattet, i forhold hertil, 3) at timing og dosering af økonomisk politiske indgreb ikke er diskuteret og 4) at kun de væsentligste problemstillinger, der vil dække mindst 80 pct. af alle relevante eksamensspørgsmål i indledende nationaløkonomiske kurser er medtaget.

Ved skrivningen af dette kompendium er det forudsat, at den studerende læser eller har læst en traditionel lærebog som f.eks. Blanchard, O. 2005. Macroeconomics. Prentice Hall. Det er desuden forudsat, at den studerende er bekendt med grundlæggende nationalregnskabssammenhænge. Grundlæggende nationalregnskabssammenhænge kan i givet fald erhverves f.eks. i: Sørensen, C. 2003. Økonomisk Samfundsbeskrivelse. Nationalregnskab, betalingsbalance og udenrigshandel. Systime.

Kapitel 1 indeholder som anført en introduktion til modelbygningens grundelementer. Herefter gennemgås i kapitel 2 de såkaldte varemarkedsmodeller, hvor alene varemarkedet er inddraget Penge- og obligationsmarkedet inddrages i kapitel 3, der således analyser IS-LM modeller og deres anvendelser. Arbejdsmarkedet inddrages endeligt i kapitel 4 i AD-AS modeller, hvor der både anlægges en kort og et langt sigt. I en række lærebøger reserveres udtrykket langt sigt til problemstillinger i økonomisk vækst, hvorfor det, der her er betegnet langt sigt, i disse fremstillinger ofte betegnes mellemlangt sigt. Den studerende bør være opmærksom herpå.

1. Modelbygningens grundelementer
   1. Dramaer og økonomiske modeller
   2. Markedsspecifikationen
   3. Værktøjskassen
2. Varemarkedsmodeller
   1. Indledning
   2. Varemarkedsmodellens variable og relationer
   3. Den samlede varemarkedsmodel
   4. Varemarkedsmodellen: løsningen
   5. Varemarkedsmodellen: anvendelser
   6. Varemarkedsmodellens multiplikatorer
   7. Den lukkede varemarkedsmodel
3. IS-LM modeller
   1. Indledning
   2. Pengemarkedets variable og relationer
   3. Obligationsmarkedets variable og relationer
   4. Varemarkedet og IS-kurven
   5. Den samlede IS-LM model
   6. Den samlede IS-LM model for en åben økonomi: løsningen
   7. IS-LM modellen med markedsbestemt valutakurs: anvendelser
   8. IS-LM modellen med fast valutakurs: anvendelser
   9. Det forsvundne obligationsmarked
   10. Den lukkede IS-LM model
4. AD-AS modeller
   1. Indledning
   2. Arbejdsmarkedet
   3. AD-AS modellen
   4. AS-relationen
   5. AD-relationen
   6. AD-AS modellen: løsningen
   7. AD-AS modellen med markedsbestemt valutakurs: anvendelser
   8. AD-AS modellen med fast valutakurs: anvendelser
   9. Den lukkede AD-AS model
5. Index