Bogserien består af 2 bind, hvor del I: Introduktion til begreberne på stressagendaen sætter fokus på en række relevante temaer fra stressdebatten herunder life-balance, ansvar, resilience og mental sundhed. I del II: Guide til strategisk stressforebyggelse rettes opmærksomheden mod, hvad virksomheder rent faktisk kan gøre for at være attraktive arbejdspladser med produktive medarbejdere, der performer uden at det fører til mistrivsel eller stress. Den effektive stressforebyggelse kræver indsatser på både det individuelle-, team- og det organisatoriske niveau samt inddragelse af medarbejderne med et ansvar.
Om forfatteren
Jeg driver konsulentvirksomheden NORBYE, hvis formål er at udvikle virksomhedens og medarbejdernes resilience, ressourcer og styrker, således at belastninger og forandringer kan håndteres uden at det fører til mistrivsel eller stress. Min tilgang er baseret på en mangeårig HR erfaring fra erhvervslivet og fra min uddannelsesmæssige baggrund (M. Sc. Psychology og M. Sc. Human Ressource Management).