Kategorier Virksomhedsløsninger
Free Textbook

Erhvervsøkonomi - Kompendium

1 review
109
Language :  Danish
Dette kompendium er et supplement til eksamenslæsning og det øvrige pensum i relation til basisfag inden for områderne: driftsøkonomi og erhvervsøkonomi.
Download free PDF textbooks or read online. Less than 15% adverts
Premium abonnement gratis i de første 30 dage, derefter $5.99/mnd
Beskrivelse
Forord
Indhold
Anmeldelse

Dette kompendium er et supplement til eksamenslæsning og det øvrige pensum i relation til basisfag inden for områderne: driftsøkonomi og erhvervsøkonomi. Bogen tilbyder blandt andet korte eksempler samt cases fra konkrete danske virksomheder.

Formålet med kompendiet ’Lær nemt! Erhvervsøkonomi’ er at give den studerende et supplement til eksamenslæsningen og det øvrige pensum i relation til basisfag inden for områderne: driftsøkonomi og erhvervsøkonomi. Det er tilstræbt at forklare emnerne på en letforståelig og overskuelig facon ved at inddrage korte eksempler samt cases fra konkrete danske virksomheder, som kan sætte emnerne i et realistisk og forståeligt perspektiv. Kompendiet udgør således mere end et traditionelt kompendium af emner, eksempler og regneopgaver.

Kompendiets afsnit er opbygget således, at hvert emne indledningsvist er beskrevet kort og præcist, idet emnets specifi kke problemstilling præsenteres, og der gøres rede for, hvorfor dette kan være vigtigt for en virksomhed. Herefter uddybes emnet, og der vises med eksempler og cases fra konkrete danske virksomheder, hvorledes problemstillingen tager sig ud. Virksomhedseksempler er udvalgt så både produktions-, service-, forsknings-, og offentlige virksomheders problemstillinger belyses. Endelig giver en række checkspørgsmål sidst i hvert kapitel den studerende mulighed for at fundere videre over emnet, samt at kontrollere om kapitlets indhold er forstået rigtigt.

Hvert kapitel er opbygget på følgende måde:

- Indledning med læringspointer og overblik over kapitlet

- Teorien med korte konkrete eksempler til belysning og diskussion af problemstillingen

- Checkspørgsmål

Kompendiet kan således læses på forskellig vis med varierende grundighed afhængig af den studerendes behov. Det er tilstræbt, at kompendiet i sig selv kan fungere som lærebog, idet det dækker pensum i de driftsøkonomiske fag, og fokus er således på at give en ligetil gennemgang af de grundlæggende teorier og begreber inden for erhvervsøkonomien og management accounting. Det kan også anvendes udelukkende som et overbliksskabende redskab. En anden mulighed er at anvende lærebogens supplerende eksempler og konkrete virksomhedseksempler til at perspektivere og forstå de driftsøkonomiske problemstillinger bedre. Endelig kan de supplerende checkspørgsmål med fordel anvendes til eksamenslæsningen.

I forbindelse med kompendiets opbygning er der skelet til en række af de lærebøger, som anvendes på danske læreanstalter inden for erhvervsøkonomi for dermed at sikre, at de studerende kan navigere nogenlunde problemfrit imellem dette kompendium og deres lærebøger. I kompendiet sammenholdes de gængse engelske udtryk med deres tilsvarende danske defi nitioner.

Forfatteren ønsker at takke Birgitte Højklint for hendes hjælp med sproglig korrektur på dette kompendium. Endvidere ønsker forfatteren at anerkende, at inspirationen til enkelte afsnit og fi gurer i bogen er hentet fra undervisnings- og eksamensmateriale i forbindelse med Management Accounting faget på bachelor uddannelsen ved Handelshøjskolen i Århus. Hermed en stor tak til kollegerne: Anja Baastrup, Peter Friis, Tom Albæk Hansen, Morten Jakobsen og Brian Vahlun Jørgensen.

  1. Introduktion til driftsøkonomi
    1. Virksomheden og dens måtsætninger
    2. Eksternt versus internt regnskab
    3. Nye udfordringer fra den nye økonomi
    4. Checkspørgsmål
  2. Markedet
    1. Markedsreformer og antallet af udbydere
    2. Omsætnings- og efterspørgselsfunktioner
    3. Elasticiteter
    4. Afsætning og afsltningsfunktionen
    5. Optimering og optimeringsmodeller
    6. Forecasting
    7. Checkspørgsmål
  3. Produktion og lagerteori
    1. Produktion
    2. Lagerteori
    3. Checkspørgsmål
  4. Virksomhedens finansielle position
    1. Rentes regning
    2. Lånetyper
    3. Metoder til investeringskalkulationer
    4. Ekstern finansiel kontrol
    5. Checkspørgsmål
  5. Referencer og supplerende læsning
  6. Indeks
Rigtig godt kompendium. Giver et fantastisk overblik.
More reviews
About the Author
Christian

Christian Nielsen