Det er ikke længere et spørgsmål om, ”hvorvidt” et cyberangreb kommer til at finde sted. Nu er det et spørgsmål om ”hvornår”. Globalt bliver cyberangreb stadig mere destruktive. Hackere bliver i stigen grad sofistikerede og målrettede – når en taktik fejler, prøver de blot en anden, indtil de gennembryder en organisations forsvar. Cybertruslen påvirker hele vores samfund, og alle spiller en rolle i forhold til bekæmpelsen af cyberkriminalitet. 

 
Samfundet tilpasser sig løbende den stadigt voksende mængde af teknologiske landvindinger, der har ubegrænset potentiale i forhold til bekvemmelighed, valgfrihed, hastighed og kundetilfredshed inden for detailhandelen. Cyberspace berører stort set alt og alle, da størstedelen af daglig kommunikation afhænger af informations- og kommunikationsteknologier.

Denne nye bølge af ”connectivity” omfatter mere end blot tablets og bærbare computere: tilsluttede biler og bygninger, tv og spilkonsoller samt intelligente målere og trafikstyring. Da vi er kritisk afhængige af cyberspace, er cyberspace i sagens natur usikkert, og der vil altid være forsøg på at udnytte svagheder ved at lancere cyberangreb.

Teknologier kan, ligesom andre metoder der forbedrer mulighederne for menneskelig interaktion, også anvendes til kriminelle aktiviteter. De teknologier, som samfundet higer efter for at opnå frihed, er de samme teknologier, der gør det muligt for kriminelle syndikater at udnytte sårbarheder i netværk og den menneskelige psyke.

 

Cybersikkerhed er ikke længere et rent computer sikkerhedsproblem

I stedet betragtes cybersikkerhed som et nationalt politisk anliggende, fordi den ulovlige brug af cyberspace kan hæmme aktiviteter, der vedrører økonomien, den offentlige sundhed, sikkerheden og den nationale sikkerhed.

Manglende forståelse for og imødegåelse af sådanne risici, primært de systemiske følgevirkninger af cyberrisici eller sammenbrud af ​​kritisk informationsinfrastruktur, kan få vidtrækkende konsekvenser for de nationale økonomier, økonomiske sektorer og globale virksomheder.

Højt profilerede sager om hacking af biler, der er på nettet, bekymring i forhold til overvågning via funktioner i ”smart tv” og frygt for krænkelse af privatlivets fred gennem misbrug af data fra tingenes internet (Internet of Things (IoT)), er alle emner, der har offentlighedens bevågenhed. LoT redefinerer begrebet ”privatlivets fred”, da implementeringen radikalt kan ændre de måder, hvorved personoplysninger indsamles, analyseres, anvendes og beskyttes.

Hertil kommer, at omfanget af sammenkoblinger på tværs af mange produkter, tjenester og systemer medfører flere risici; det er snart muligt på intelligent vis at forbinde næsten alt og alle. Den voksende afhængighed af informationsteknologi er en af ​​de store udfordringer, som mange nationer står over for.

 

For at forebygge og opdage cyberangreb samt tackle problemer med cybersikkerhed, må vi først forstå:

  • Hvorfor eskalerer cyberangreb?

  • Hvorfor bliver cyberkriminalitet hele tiden mere raffineret og kommercialiseret?

  • Hvordan giver sammenkobling af it-systemer nye muligheder for sikkerhedsbrud?

  • Hvordan kan digitale teknologier omdanne samfund, økonomier og livsstil?

  • Hvordan udvikler aktører inden for cybertrusler sig fra at være amatør angreb til statsstøttede angreb?

  • Hvordan kan nationer tackle de globale cyberrisici?

  • Hvilke overvejelser bør man gøre sig i forhold til spørgsmål om cybersikkerhed?

  • Hvordan forsvarer organisationer sig mod cyberangreb?

 
Christina Liu’s e-bog, Cyberattacks and cybersecurity: What, Why, and How, er skrevet ud fra enkeltpersoners, virksomheders og regeringers perspektiv, og går i detaljen med disse og mange andre spørgsmål i forbindelse med emnet.

 

Flere spændende artikler:

 
[bookboon-recommendations id=”daab725b-e4f5-446b-8475-3df78b2873c1″ title=”You might also find these books interesting:”]