Skip navigation

Bookboon.com The best way to educate yourself

3 trin som gør din indre kritiker til din indre coach

Vi har den allesammen – den indre kritiske stemme, der taler til os på en måde, som vi aldrig ville tillade, at andre talte til os. Indre kritik forårsager stress, får dig til at have det dårligt med din præstation, ødelægger dit selvværd og udhuler i det hele taget din selvtillid. Den har som regel udviklet sig over tid, efterhånden som du knytter dine overbevisninger om dig selv til den. Overbevisninger som du herefter ubevidst forøger at bevise rigtigheden af. 

 

Hvordan påvirker den din arbejdsindsats?

Din indre kritiker kan især være skadelig for din karriereudvikling og din tilgang til forandringer, da indre kritik har tendens til at blive mere højrøstet, når du tænker på at bevæge dig uden for din komfortzone. Hvis du føler, at din indre kritiker holder dig tilbage i forhold til dit arbejde, så kan du føle, at du ikke udlever dit potentiale eller udvikler dine evner.

 

Hvad kan du gøre?

Til at begynde med er det en god ide at forstå og acceptere din indre kritiker. Du kommer alligevel aldrig af med den, og den tjener faktisk et formål. Din indre kritiker ønsker at beskytte dig mod nederlag eller fiasko. Hvis du forstår, at din indre kritiker anvender enhver tænkelig taktik for at få dig til at undgå at gøre, hvad du frygter, så sætter det dig i stand til at vælge, om du vil høre efter eller ej.

 

Det gør det nemmere, hvis du følger disse trin:

 

Trin 1

Giv din indre kritiker et navn, så du frigør den fra dig selv og ikke længere anser den for at være din egen stemme. Denne løsrivelse gør det muligt for dig at indse, at det, den indre kritiker siger, ikke er dine egne tanker, men blot dit indre varslingssystem, som er gået i gang.
 

Trin 2

Være taknemmelig. Begynd at se på den indre kritiker som et værktøj, der kan være nyttigt. Alt det, som din indre kritiker nævner, kan være ting, der kan ske. Begynd med at reagere på kritikerens stemme ved at takke for at blive gjort opmærksom på, hvad der eventuelt kan gå galt. Mind dig selv om, at du allerede har taget disse ting i betragtning og at du har tillid til at alting vil gå fint.
Det er klart, at dette kræver mental disciplin og øvelse. Som med alle vaner tager det tid og standhaftighed at få din indre kritiker til at være stille.
 

Trin 3

Samtidig skal du gå i gang med at udvikle din indre coach:

  • Vær fornuftens stemme. Hvis din indre kritiker siger: “Jamen folk vil grine af dig«, så imødegå dette med håndfaste beviser som fx: “Det har de aldrig gjort før”, eller: “Jeg har forberedt mig, og jeg ved, hvad jeg taler om. Derfor er der ikke nogen grund til at tro, at de kommer til at grine af min idé”.
  • Hav medfølelse med dig selv. Når din indre kritiker er meget højrøstet, er det ofte et tegn på, at du føler dig sårbar. Anerkend dette og giv dig selv lov til at dvæle ved og opleve denne følelse, samtidig med at du minder dig selv om, at det kommer til at gå godt.

Så sig farvel til din indre kritiker, og fokuser din energi på at udvikle og pleje din indre coach. Forestil dig din egen personlige cheerleader, som støtter og motiverer dig i modgang. Den hjælper dig med at udvikle din karriere og kan være dit hemmelige våben til at opnå succes på arbejdspladsen.

 

Download e-bogen, som denne artikel er baseret på:
Developing your Inner Coach af Sarah Archer

 

 
Om forfatteren: Sarah Archer har en succesrig coaching praksis (www.careertree.org.uk) med speciale inden for karriereskift og selvtillid i forbindelse med arbejde. Hun deltager ofte som karriereekspert for Guardian Careers live Q&As, og skriver om karriere for forskellige hjemmesider. Hun har en MSc inden for karriere coaching (med udmærkelse) og er Fellow ved CIPD. Hun kan kontaktes via Twitter @careertreetips eller via e-mail sarah@careertree.org.uk. Du kan også se opdateringer om karriere på www.facebook.com/CareerTree1.

 

Flere interessante artikler:

 

 

Christine Funk

Marketing & Social Media Manager

More posts by Christine Funk