Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Hvad kan Sydbank gøre for dig?

Posted in Articles Danish

Kunne du tænke dig at arbejde i bankverdenen? Så kunne uddannelsen som finansøkonom med praktik i Sydbank være det helt rigtige for dig!

Kunne du tænke dig at arbejde i bankverdenen og er du på udkig efter et godt job på en arbejdsplads, der hylder principperne udvikling, uddannelse, samarbejde, kvalitet og frihed under ansvar? Så kunne uddannelsen som finansøkonom med praktik i Sydbank være det helt rigtige for dig!

 

Historien om Sydbank

Sydbank blev etableret i 1970 ved en sammenslutning af 4 mindre, sønderjyske lokalbanker og er i dag  en af Danmarks største banker. Sydbank, har fortsat sin base i Sønderjylland med hovedsædet i Aabenraa.

Sydbank har i en årrække haft en betydelig forretningsvækst og præsteret økonomiske resultater, der placerer banken blandt de bedst indtjenende i Danmark.I dag har banken en markedsandel i pengeinstitutsektoren på 6-9 pct., ca. 2.200 medarbejdere og cirka 100 filialer (heraf 5 i Tyskland).

De cirka 100 danske filialer er fordelt på 10 geografiske områder. Derudover består Sydbank-koncernen af Sydbank Tyskland samt specialistfunktionerne i hovedsædet på Peberlyk i Aabenraa.

Banken er solid, med engagerede medarbejdere og nogle af Danmarks mest tilfredse bankkunder. Et konstant fokus på kvalitet i alle områder af forretningen, kombineret med besindighed og omhu, har ført Sydbank sikkert gennem den økonomiske krise.  Og når Sydbank siger “hvad kan vi gøre for dig”, er det ikke bare en talemåde, men et udtryk for et ønske om at ville gøre en forskel for deres kunder.

 

Bliv finansøkonom i Sydbank

En af vejene til et job i bankverdenen er den 2-årige uddannelse til finansøkonom . Adgangskravet til uddannelsen er en gymnasial uddannelse, og i løbet af studiet kommer du bl.a. gennem erhvervsjura, kunde- og samarbejdsrelationer, privatøkonomi samt ledelse og kommunikation.

Finansøkonomuddannelsen kan tages på erhvervsakademiet i Esbjerg, Herning, Holstebro, Hobro, Kolding, København, Lyngby, Næstved, Odense, Silkeborg, Thisted, Aalborg eller Aarhus.

På uddannelsens 4. semester skal du i praktik i en relevant virksomhed, f.eks. Sydbank. Sydbank søger typisk efter de nye finansøkonomer hvert år i august måned. Praktikopholdet skal ansøges som ethvert andet job i banken.

Hvis muligheden for at ansætte en privattrainee er tilstede – efter dit praktikophold i Sydbank – fortsætter du som privattrainee, når du har afsluttet finansøkonomuddannelsen og i ca. 1 år frem. I den periode arbejder du i en større privatafdeling og får tilknyttet en mentor. Her får du mulighed for at bruge din teoretiske baggrund og få fyldt en masse praktik oveni – i en udfordrende hverdag.

Du får indblik i bankens specialistfunktioner og vil fortsat skulle uddanne dig – både i form af bankens egne kurser og kurser specielt for finansøkønomer.

Praktikopholdet skal ansøges som ethvert andet job i banken. Læs mere om praktik – og traineemulighederne på Sydbanks hjemmeside.