7 tip til hvordan du forbereder dig på dine eksaminer
Gør eksaminer dig nervøs? Er du bange for at dumpe eller ikke at yde dit bedste? Sådan behøver det ikke at være.
Som global educator, bliver jeg tit spurgt af studerende fra hele verden, hvad jeg mener er den mest effektive studieteknik. De følgende 7 tips er ment som en hjælp til at give dig SUCCESS, når du læser til eksamen.
1) Brug tid på at studere hver eneste dag
Når man hver eneste dag bruger tid på sine studier vil man automatisk opnå forbedringer. At studere næsten hvilket som helst fag (ingeniør, økonomi, psykologi, matematik) kan sammenlignes med at lære sprog – hvis du ikke ”bruger” det regelmæssigt, vil du miste det. At bruge tid på at læse, skrive, tænke og researche regelmæssigt hver dag giver dig også gode organisatoriske vaner.
2) Forstå ved at spørge
Når du gennemgår noget materiale, så stil dig selv spørgsmål, som vil gøre det lettere at forstå indholdet. Hvis du eksempelvis læser et afsnit i en bog, så spørg dig selv: ”Hvad er de vigtigste pointer/ideer i dette afsnit?”, ”Hvad vil forfatteren gerne fortælle mig?”, ”Hvordan kommer forfatteren fra præmisserne til konklusionen?”. Denne metode vil hjælpe dig til kritisk at ræssonere og opsummere afsnittet med dine egne ord.
3) Koncentrer dig ikke længere end 50 minutter ad gangen
At tage regelmæssige pauser er en essentielt, hvis du skal studere effektivt, da pauser opfrisker og mindsker stressniveauet. Mit råd er aldrig at studere længere end 50 minutter, før du tager en pause på 10 minutter. Tag evt. noget at drikke eller spise i pausen for at holde energiniveauet oppe.
4) Start med simple cases
Mange mennesker lærer en ny ide mest effektivt ved at starte med enkle og indledende eksempler fremfor generelle og abstrakte teorier. Få selvtillid ved at starte med at forstå en elementær case for en general ide. Ved at bevæge dig fra det simple til det mere abstrakte, vil du kunne meste forskellige niveauer for viden og detalje og logisk nå frem til den dybere forståelse af ideerne.
5) Studer tidligere eksamensopgaver
Hvis pensum ikke varierer voldsomt fra år til år, er det en rigtig god ide at studere tidligere eksamensopgaver grundigt. Besvar så mange du kan. Hvilken type spørgsmål er der tidligere stillet? Ikke alene vil det hjælpe dig til at få en bedre forståelse af emnet, men det vil også give dig en ide om hvilke spørgsmål, underviserne har fundet vigtige igennem årene – og det vil give dig en ide om hvor stor detaljeringsgrad, der kræves i svar/løsninger.
6) Engager dig selv i materialet for at gøre indlæringen mere effektiv
En positiv holdning kan være en stor hjælp til at gøre din indlæring mere effektiv. Forsøg at bibeholde en positiv indstilling, når materialet virker anstrengende eller tørt. Hvis dele af materialet virker irrelevant eller simpelthen kedeligt, så spørg dig selv eller din lærer, hvordan man kan gøre ideerne mere spændende og sætte dem i kontekst.
7) Lad være med at give op : Du kan godt!
Hvis du fortsætter med vedvarende og strategiske studievaner, opbygger du selvtillid undervejs og du vil få SUCCESS til dine eksaminer. Du kan godt!
Global educator Dr Chris Tisdell er best-selling forfatter af “Engineering Mathematics: YouTube Workbook”.
I 2012 blev hans e-bog downloadet mere end 300.000 gange og i 2013 næsten 400.000 gange. Dette gør hans e-bog til en af de mest populære titler på bookboon.com.
Chris er passioneret omkring gratis uddannelse og drives af mottoet: “Everyone deserves access to knowledge on a level playing field.” Han er formodentlig bedst kendt for sit pionerarbejde med at gøre matematik forståeligt via YouTube.
Download hans e-bog og abboner på hans YouTube channel med gratis video lektioner.