Close

Follow Us

Din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

Drevet af Bookboon, din personlige og professionelle udvikling: Planer, tips og lister

19 jobsamtale spørgsmål omkring adfærd og hvordan man svarer på dem

Posted in Articles Danish

Kilde: ” Interview Secrets Exposed”, Gavin F. Redelman, RedStarResume

Det anslås, at ca. 80% af en jobsamtale består af spørgsmål omkring adfærd. Denne måde at jobinterviewe er baseret på filosofien, at din tidligere adfærd vil være en god indikator for hvordan du vil agere i fremtiden. Hvordan du har ageret på bestemte hændelser i dit tidligere job giver altså en god indikation af, hvordan du vil  agere i dit nye job.  I denne artikel kigger vi nærmere på disse adfærdstype spørgsmål – med eksempler og tips til hvordan du forbereder dig.

 

Hvad er adfærdsrelaterede spørgsmål

Denne type spørgsmål adskiller sig fra standard jobsamtale spørgsmål ved at fokusere på  erfaring, adfærd, viden, evner og færdigheder. I modsætning til det typiske ” har du lederevner”  kunne et adfærdsrelateret spørgsmål  være ”Giv mig et eksempel fra dit tidligere job, hvor du udviste lederevner”. Da intervieweren allerede har defineret hvilke egenskaber, der kræves til jobbet, er det vigtigt, at du er forberedt på disse spørgsmål.

Den bedste måde at forberede sig er ved at kigge på jobbeskrivelsen.  De egenskaber, som listes som krav vil være de egenskaber, der vil være fokus på. Når jobbeskrivelsen nævner, at der søges en person, som er god til teamwork eller forhandling, er det højst sandsynligt, at der vil komme adfærdsrelaterede spørgsmål for at se, om du virkelig har de nødvendige egenskaber.

 

Hvordan man besvarer adfærdsrelaterede spørgsmål

Den bedste måde at besvare et adfærdsrelateret spørgsmål er ved at benytte STAR modellen:

 Situation:  Intervieweren vil have, at du beskriver en nylig udfordring og situationen, du befandt dig i.

Task: Hvad skulle du opnå? Intervieweren er interesseret i at vide, hvad du forsøgte at opnå i situationen.

Action: Hvad gjorde du? Intervieweren er interesseret i at  vide, hvad du gjorde, hvorfor du gjorde det, og hvad alternativerne var.

Results:  Hvad var resultatet af hvad du gjorde?  Hvad opnåede du og opfyldte du dine mål? Hvad lærte du ved forløbet og har du brugt den erfaring efterfølgende?

 

Hvordan man får succes til en adfærdsrelateret jobsamtale

1)    Tag et stykke papir og skriv 10-20 eksempler fra din uddannelse, arbejdserfaring og andre område såsom eksempelvis frivilligt arbejde, hvor du gjorde en positiv forskel .

2)    Brug nu STAR modellen til at beskrive Situation, Task, Action, Result

Eksempel på spørgsmål: “Giv mig et eksempel på  et mål du har sat,  og hvor du opnåede det ønskede resultat.”

Situation: Min opgave som projektleder var at sikre, at projektet blev færdigt til tiden og indenfor budget.

Task: Min opgave var at slå tre kontorer sammen.  Med en stram deadline på 90 dage og med involvering af en lang række håndværkere fra forskellige virksomheder, vidste jeg, at det ville blive en udfordring at overholde tidsfristen. Jeg satte et mål om at have alting klart inden for 80 dage for at give os 10 dage til de sidste justeringer

Action: Ved at inddele håndværkerne i tre overordnede teams med tre projektledere til at styre hvert team kunne jeg sikre, at arbejdet blev udført mere effektivt og at spildtiden blev holdt på et minimum.

Result: Som et resultat af den mere effektive tidsudnyttelse blev arbejdet udført til tiden og prisen blev reduceret med 15%. Den nye måde at opdele håndværkerne i mindre teams er nu blevet implementeret som standard procedure og har resulteret i generelle besparelser.

 

19 af de oftest stillede adfærdsrelaterede spørgsmål

  • Beskriv et tidspunkt, hvor du stod I en stresset situation of hvordan du løste problemet
  • Giv et eksempel på at du har vist initiativ og taget styringen
  • Fortæl mig om en situation, hvor du skulle snakke med en utilfreds kunde
  • Giv mig et eksempel på en situation, hvor du har motiveret andre, og hvordan det udmøntede sig I noget positivt
  • Giv et eksempel på et mål, du har sat dig og hvordan du nåede det
  • Beskriv en situation, hvor du har skulle taget en lynhurtig beslutning
  • Beskriv en situation, hvor du vidste, at din chef tog fejl – hvordan håndterede du det?
  • Beskriv en væsentlig ændring i dit job og hvordan du reagerede på ændringerne
  • Fortæl mig om et tidspunkt, hvor du oplevede en konflikt på arbejdspladsen og hvordan du håndterede konflikten
  • Giv et eksempel på at det har været nødvendigt at gå udover dine normale arbejdsopgaver for at få et sag til at lykkes
  • Beskriv et tilfælde, hvor du har sat dine kollegers behov før dine egne I forbindelse med udførelse af en opgave
  • Giv et eksempel på et problem, du har haft med en kollega eller chef og hvordan du løste
  • Giv et eksempel på at du har været i stand til at motivere andre
  • Beskriv et tidspunkt, hvor du ikke var 100% engageret i dit job eller dine præstationer og hvad du gjorde ved det
  • Fortæl mig om et problem du skulle løse med meget lidt vejledning/retningslinier
  • Fortæl mig om en situation, hvor du overskred en deadline
  • Hvad har været dit største bidrag i dit nuværende job?
  • Hvad er du mest stolt af i din arbejdskarriere?
  • Diskuter en forhindring, du har måttet overvinde inden for de sidste 12 måneder

 

Hvis du vil lære mere om hvordan du bliver godt forberedt til en jobsamtale, så start med at downloade og læse den gratis e-bog “Interview Secrets Exposed”  skrevet af  Gavin F. Redelman fra RedStarResume.