Post-Traumatisk Stress Syndrom (PTSD): Hvordan identificerer man en Traumatisk Begivenhed
Som menneske er “frygt” noget vi indimellem føler og oplever. Selv den modigste person i verden nærer sommetider frygt, uanset om han/hun indrømmer det eller ej. Oftest er det insekter og andre dyr, som folk frygter. Nogle er bange for højder. Der er meget mellem liv og død, som folk ofte bekymrer sig om.
Frygt for døden er en frygt, mange vedkender sig. Frygt opleves forskelligt fra person til person, og baggrunden varierer også. Nogle frygter ting på grund af udseendet, lugten eller af andre grunde (nogen gange endda helt uden synlig grund). Der er også angst, som kommer på baggrund af oplevelser af forskellig art, som vedkommende aldrig nogen sinde ønsker at genopleve. Disse oplevelser kan muligvis kategoriseres som traumatisk begivenhederog føre til Post-Traumatisk Stress Syndrom.
Definitionen på Post-Traumatisk Stress Syndrom.
I 1980 blev “Post-Traumatisk Stress Syndrom (PTSD) defineret som et klassificerbart psykiatrisk syndrom. Definitionen er siden blevet revideret nogle gange. Som det forklares i dokumenter udgivet af Verdens Sundheds Organisationen (WHO), “Det diagnostiske kriterie for post-traumatisk stress syndrom (PTSD) er, at den “traumatiske begivenhed” indebærer død eller trusler om død eller alvorlig kvæstelse eller trusler mod egen eller andres fysiske integritet.
For personer, der arbejder med traumatiserede mennesker, kan ovenstående definition dog godt virke for snæver. WHO reviderede sin definition og bekendtgør i et andet dokument “hvor en hændelse har en traumatisk effekt på et individ, skal dette anerkendes og bør udløse en form for støtte, uanset om begivenheden falder indenfor de tidligere definerede rammer”. Læs mere om emnet i bogen, “Trauma Strikes When it Likes!” af Carol Spiers)
[bookboon-book id=”17780a54-b4aa-4d40-afe6-a55300ffb694″ title=”Artiklen er baseret på denne e-bog” language=”da”]
Hvem betragtes som oplagt i risikogruppen?
Selvom alle organisationer burde gennemføre risikovurderinger for psykiatriske skader, er der nogle firmaer, som altid vil have ansatte, der er mere i fare end andre på grund af deres arbejdsområde. Nogle af dem er følgende:
- væbnede styrker
- redningspersonale
- bankpersonale
- andre ansatte i den finansielle sektor
- ansatte i detail forretninger og på tankstationer, hvor ansatte måske arbejder alene udenfor normal åbningstid, og måske endda hele natten.
- personer, som er i kontakt med offentligheden under omstændigheder, hvor der er øget risiko for vold
- ansatte i rejseindustrien
Disse organisationer bør have nødplaner for potentielle uheld og mulige traumatiske hændelser, for at kunne støtte de involverede.
Hvem bliver påvirket af traumatiske begivenheder?
Naturligvis de personer – ofre og overlevende – som bliver direkte påvirkede af traumatiske begivenheder. Men også indirekte involverede kan blive påvirkede, såsom:
- vidner
- naboer
- familier
- arbejdskollegaer
- personer, der hjælper med at oprette nødforplejning eller i nogle tilfælde, midlertidige lighuse.
Alle disse mennesker kan potentielt lide af post-traumatisk stress, i større eller mindre grad.
Trauma påvirker mennesker negativt, ikke kun i det personlige liv, men også i relation til den omkringliggende verden. Ethvert traumatiseret menneske håber at besejre frygten og komme videre. Men det kan tage tid. Nogle er stærke nok til selv at give slip på frygten, mens andre har brug for medicinsk støtte. Personer, der har oplevet en traumatisk begivenhed, skal altid støttes og tages hensyn til.
[bookboon-recommendations id=”17780a54-b4aa-4d40-afe6-a55300ffb694″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]