10 gode råd til din start på universitetet
1. Hvem kommer jeg til at bo med?
Det er nemmere at møde nye mennesker, hvis du bor på kollegium det første år på universitet. Så lad være med at bekymre dig over, hvem du skal dele. Du finder hurtigt venner, som måske kan blive dine fremtidige husfæller.
2. Hvad skal jeg medbringe?
Mens det er vigtigt at medbringe det essentielle, som for eksempel tøj, en vasketøjskurv og lidt køkkenredskaber, så husk også at pakke et par private ejendele, der vil få det til at føles mere som dit hjem. Når du er flyttet ind, så tag ned i det lokale supermarked og sørg for at købe praktiske, langtidsholdbare madvarer såsom pasta og dåsemad. Glem ikke vaskemiddel og et par rengøringsprodukter til dit værelse!
3. Er det nødvendigt at kunne lave mad?
Du behøver ikke at tage undervisning i det franske køkken, men få din mor eller far til at vise dig det basale i køkkenet. Det er godt at vide hvordan man koger pasta, laver lasagne, eller tilbereder et stykke kød. Alt som det er nemt at tilberede, som for eksempel frossen mad kombineret med friske produkter, vil være praktisk, så du ikke skal leve af pizza de næste tre år!
4. Skal jeg selv vaske tøj?
At vaske tøj er ikke ligefrem højere videnskab – lær hvordan man bruger en vaskemaskine før du tager på universitetet. Det gælder især for dem, der stadig er vant til vasketøj der forsvinder og på mystisk vis vender tilbage i dit skab, vasket, strøget og pænt lagt sammen. På universitetet er der ingen mor eller far, når du løber tør for rent tøj!
5. Hvad hvis jeg bruger min SU den første uge?
Det er spændende at se din første SU indbetaling på din bankkonto. Og for de fleste, vil den første indskydelse være at tage på indkøb. Men vær forsigtig, det er fornuftigt at sætte sig et budget for at se, hvad der er tilovers efter du har betalt husleje, købt madvarer og studie-bøger.
6. Er det nødvendigt at købe alle bøgerne på læselisten?
Læselisten som udleveres i begyndelsen af semesteret indeholder vigtig baggrundslæsning, der vil hjælpe dig til at få det meste ud af klasen. Få fat i bøgerne tidligt for at undgå en lang venteliste på biblioteket. Hvis der er bøger, som ikke kan findes på universitetsbiblioteket, så tjek andre ressourcer som e-boghuse på nettet. Bookboon.com, openstaxcollege.org eller Khan Academy tilbyder gratis e-bøger til studerende.
7. Tag del i universitets begivenheder og meld dig til rus-tur!
Din første måned på universitet vil være den mest spændende. Alt er nyt og overvældende. Husk at tjekke hvilke arrangementer, der tilbydes, især i de første uger, og gør brug af de forskellige rabatordninger som dit universitet tilbyder. Sørg også for at melde dig til rus-turen. Det er en god måde til at finde nye venner og komme til at kende dine studiekammerater nærmere. Og, gå ikke alene – spørg dine nye kollegium-naboer og medstuderende om I kan følges!
8. Hvordan kan jeg hurtigt finde venner?
Når du er ny på universitetet, er det bedst at opholde sig så meget tid som muligt i fælles områderne, så du kan lære dine nye naboer at kende, og få nogle nye venner. Køkken og fjernsyns-stuen er gode steder til at være social. Du kan også lade din dør til værelset stå åben, når du er hjemme. Spil lidt musik og ha’ en kop te parat hvis der var nogen, der skulle få lyst til at komme på besøg. Du vil fremstå som mere social og det er nemmere for dig at komme til at kende dine naboer.
9. Er der studie rabatter?
Når først du har fået dit universitetskort, så sørg for at bruge det. Mange bog- og papir-handlere, og også nogle computerbutikker, giver rabatter til studerende, så du kan spare på udgifterne når du køber eksempelvis bøger og computer det første år.
10. Jeg vil have det sjovt!
Det er vigtigt at studere flittigt for at gennemføre din universitetsuddannelse og få gode karakterer, der vil hjælpe dig til at finde en god karriere. Lange timer på biblioteket eller ved dit skrivebord vil være en nødvendig del af din forberedelser og eksamener. Men, glem ikke senere at mødes med din studiekammerater, så I kan fejre jeres hårde arbejde. Studieårene er en særlig tid, og mange finder venner for livet mens de er på universitetet.