Lær at sætte mål og i hverdagen foretage bevidste valg, der afspejler dine langsigtede mål.
Lær at sætte mål og i hverdagen foretage bevidste valg, der afspejler dine langsigtede mål.

Hvad vil det sige at være effektiv? En stor del af svaret ligger i proaktiv adfærd. Hvis du sætter langsigtede mål giver det afklaring, det bliver nemmere at prioritere, og du får bedre mulighed for at styre din hverdag.

Hvilke aktiviteter skal fylde dit liv? Hvem bestemmer, hvordan du bruger din dag? Din chef? Dovne kolleger? Nej! Du har kun ét liv – udnyt det til fulde! Med bogen Personlig Effektivitet – fang dine tidsrøvere kan du træne din proaktive adfærd. Med udgangspunkt i dine ønsker, muligheder og planer, kan du blive bedre til at styre dit arbejds- og privatliv.

 

Reaktiv adfærd

Ved reaktiv adfærd accepterer vi, at alle andre disponerer over vores tid. Det er også med denne adfærd, at vi anklager alle andre for, at vi aldrig når det, vi så gerne vil. For det er de andres skyld, at vores daglige arbejdsdag er kaotisk!

 

Proaktiv adfærd

Ved proaktiv adfærd har vi indflydelse på, hvordan vores tid anvendes. Vi har en klar opfattelse af, hvordan og hvornår vi vil nå vores mål. Der er givetvis faktorer, som er uden for vores kontrol, men som vi vil forsøge at få indflydelse på. Det giver os opfattelsen af, at vi har gjort, hvad vi kan.

 

Reaktivt sprog:

  • ”Der er ikke noget, jeg kan gøre”
  • ”Han gør mig så gal pga. hans opførsel”
  • ”De siger, at de ikke vil have, at jeg skal gøre det”
  • ”De siger, at jeg skal gøre det”
  • ”Jeg ville ønske …”

 

 
[bookboon-book id=”86d6ee13-0f5e-e011-bd88-22a08ed629e5″ title=”Artiklen er baseret på denne e-bog” language=”da”]
 

Proaktivt sprog:

  • ”Lad os se på alternativerne”
  • ”Jeg kan komme med flere forslag”
  • ”Mine følelser kontrollerer jeg selv”
  • ”Det er mig, der vælger”
  • ”Det er mig, der vil…”

 

De fleste af os kan sikkert genkende begge typer adfærd, både hos sig selv og hos andre. Men pro-aktiv adfærd, hvor det er dig, der tager beslutningerne om hvordan du skal bruge din tid, er noget du kan træne. I Personlig Effektivitet viser Karin Jessen, partner i konsulentfirmaet PS4, hvordan du kan prioritere aktiviteter i din dagligdag i forhold til dine langsigtede mål.

Med en bevidst indsats kan du begynde at stille kritiske spørgsmål til, hvad du skal, hvornår og hvorfor. Karin Jessens bog tager dig igennem enkle øvelser, så du kan sætte mål for dine aktiviteter og foretage bevidste valg i hverdagen. Du lærer at opdele din dag i såkaldte hovedperioder og at planlægge din tid derefter, og du får mange andre øvelser, der hjælper til at skabe nye effektive vaner og udrydde tidsrøvere.

 

Lær at sætte mål og i hverdagen foretage bevidste valg, der afspejler dine langsigtede mål. Med bogen Personlig Effektivitet – fang dine tidsrøvere kan du lære at gå fra en reaktiv ”det nytter ikke noget” til en proaktiv ”jeg vil helst” adfærd, i dit personlige såvel som arbejdslivet.

 
[bookboon-recommendations id=”86d6ee13-0f5e-e011-bd88-22a08ed629e5″ title=”Du har måske også interesse for disse bøger:”]