Et gratis kompendium til Mikroøkonomi for bachelor og kandidat studerende. Mikroøkonomi handler om at beskrive og forstå hvordan forbrugere og virksomheder, og folk generelt, træffer beslutninger, og derfor også om hvordan man kan påvirke disse beslutninger, via for eksempel forskellige politiske tiltag. Bogen giver et præcist og konkret indblik i mikroøkonomisk teori, omhandlende udbud og efterspørgsel, forskellige markedssituationer, og mange andre interessante emner.

Mikroøkonomi opfattes ofte som svær, kedelig, og virkelighedsfjern. Dette kompendiums formål er at give en moderne og letforståelig fremstilling af mikroøkonomiens centrale indsigter – på dansk.

Hvert kapitel indledes med at give en række centrale nøgleord, og indeholder en oversigt, som på en pædagogisk måde relaterer kapitlet til de andre kapitler. Kompendiet er organiseret så det kan anvendes som et bekvemt opslagsværk når de centrale begreber skal genopfriskes. Derudover indeholder kompendiet eksempler, som viser hvordan konkrete problemer kan forstås ved hjælp af mikroøkonomi.

Kompendiet kan læses på egen hånd, men det er primært tænkt som et supplement til en lærebog.

Forfatterne blev selv for ikke mange år siden undervist i mikroøkonomi. De har derfor haft mikroøkonomiens udfordringer og vanskelige stofområder i klar erindring mens de skrev dette kompendium. Forfatterne er ansatte på Nationaløkonomisk Institut, Handelshøjskolen i Århus og School of Economics, University of East Anglia, Norwich, England, og underviser selv i mikroøkonomi.

Forord

1. Introduktion
1.1 Hvad er økonomi?
1.2 Cost-benefit analyse
1.3 Faldgruber i cost-benefit analyse
1.3.1 Alternativomkostninger
1.3.2 Sunkne omkostninger
1.4 Homo economicus og rationalitet
1.5 Positiv versus normativ økonomi

2. Efterspørgsel, udbud og ligevægt
2.1 Efterspørgsel
2.1.1 Efterspørgselskurven
2.1.2 Bevægelser langs med, og skift i, efterspørgselskurven
2.2 Udbud
2.2.1 Udbudskurven
2.2.2 Bevægelser langs med, og skift i, udbudskurven
2.3 Ligevægt
2.3.1 Ligevægtspris og ligevægtsmængde
2.3.2 Hvordan finder markedet frem til ligevægten?
2.3.3 Sådan findes ligevægten algebraisk
2.4 Priskontrol: Minimalpriser og maksimalpriser
2.4.1 Minimalpris
2.4.2 Maksimalpris

3. Forbrugsadfærd
3.1 Godebundter
3.2 Budgetlinien
3.3 Præferencer
3.4 Indifferenskurver
3.4.1 Indifferenskurvens udseende
3.4.2 Indifferenskortet
3.4.3 Indifferenskurver kan ikke krydse hinanden
3.4.4 Det marginale substitutionsforhold
3.4.5 Indifferenskurver for perfekte substitutter og komplementer
3.5 Forbrugerens optimale valg
3.5.1 Optimumsbetingelsen
3.6 Nyttefunktionen
3.7 Mere end to goder

4. Efterspørgsel: Individuel og marked
4.1 Individuel efterspørgsel
4.1.1 Den individuelle efterspørgselskurve
4.1.2 Engel-kurven
4.2 Markedets efterspørgsel
4.3 Elasticiteter
4.3.1 Pris-elasticitet
4.3.2 Indkomst-elasticitet
4.3.3 Krydspris-elasticitet

5. Effekten af prisændringer: substitutions- og indkomsteffekter
5.1 Indkomst- og substitutionseffekter
5.2 Indkomst- og substitutionseffekter for et normalt gode
5.3 Substitutions- og indkomsteffekter for et inferiørt gode
5.4 Prisændringer og velfærd

6. Valg under usikkerhed
6.1 Usikkerhed
6.2 Forventet værdi
6.2.1 Forventet værdi er ikke tilstrækkeligt
6.3 Forventet nytte
6.4 Risikopræferencer
6.5 Det sikkerheds ækvivalente beløb og risiko præmien
6.6 Sådan reduceres risiko
6.6.1 Forsikringer

7. Produktionens teknologi
7.1 Produktionsfunktionen
7.1.1 Gennemsnits- og marginalproduktet
7.2 Loven om faldende marginalprodukt
7.2.1 Hvorfor holder loven om faldende marginalprodukt?
7.3 Isokvanter
7.3.1 Isokvantens hældning: Det marginale tekniske substitutionsforhold
7.3.2 Intuition for det marginale tekniske substitutionsforhold
7.3.3 Det marginale tekniske substitutionsforhold er faldende
7.4 Skalaafkast
7.4.1 Hvornår har vi hvilken type skalaafkast?

8. Omkostninger på kort sigt og langt sigt
8.1 Kort sigt og langt sigt
8.2 Omkostninger på kort sigt
8.2.1 Omkostningskurvernes udseende
8.3 Omkostninger på langt sigt
8.3.1 Iso-omkostningslinjer
8.3.2 Den optimale kombination af inputs
8.3.3 Matematisk formulering af den optimale inputkombination
8.4 Omkostningsminimering på langt sigt
8.5 Omkostnings minimering på kort og langt sigt sammenlignet
8.5.1 Forholdet mellem de kortsigtede og langsigtede gennemsnits-omkostninger

9. Fuldkommen konkurrence
9.1 Betingelser for fuldkommen konkurrence
9.2 Virksomhedens profitmaksimerende output på kort sigt
9.3 Den enkelte virksomheds udbudskurve på kort sigt
9.4 Markedets udbudskurve på kort sigt
9.5 Ligevægt på kort sigt
9.6 Ligevægt på langt sigt
9.7 Udbudskurver på langt sigt

10. Efficiens og indgreb på markeder
10.1 Markedsefficiens og den usynlige hånd
10.2 Forbrugeroverskud og producentoverskud
10.2.1 Den samlede velfærd er maksimeret i ligevægten
10.3 Indgreb på markeder og dødvægtstab
10.3.1 Forbrugernes velfærd
10.3.2 Producenternes velfærd
10.3.3 Samlet ændring

11. Monopol
11.1 Adgangsbegrænsninger
11.2 Monopolets marginalomsætning
11.2.1 Algebraisk udledning af marginalomsætningen
11.2.2 MR-kurven når efterspørgselskurven er lineær
11.3 Monopolistens optimale output
11.3.1 En monopolist kan have negativ profit på kort sigt
11.4 Monopolets dødvægtstab

12. Prisdiskriminering
12.1 Første grads prisdiskriminering
12.1.1 Eksempel på første grads prisdiskriminering
12.1.2 Efficiens
12.2 Anden grads prisdiskriminering
12.3 Tredje grads prisdiskriminering
12.3.1 Det optimale valg af output

13. Spilteori
13.1 Spilteoretiske begreber
13.2 Eksempler på spil
13.3 Klassifikation af spil
13.4 Nash ligevægt
13.4.1 Nash ligevægten når vi har en payoff matrice
13.4.2 Nash ligevægten når vi har et spiltræ

14. Oligopol
14.1 Klassifikation af oligopoler
14.2 Fælles antagelser
14.2.1 Efterspørgsel
14.3 Cournot konkurrence
14.3.1 Definition af Cournot-Nash ligevægten
14.3.2 Virksomhedernes reaktionsfunktioner
14.3.3 Beregning af Cournot-Nash ligevægten
14.4 Stackelberg konkurrence
14.4.1 Den underspils-perfekte Nash ligevægt
14.4.2 Stackelberg følgerens optimale mængde
14.4.3 Stackelberg lederens optimale mængde
14.4.4 Den underspils-perfekte Nash ligevægt
14.5 Bertrand konkurrence
14.5.1 Nash ligevægten under Bertrand konkurrence

15. Monopolistisk konkurrence
15.1 Produktdifferentiering
15.2 Monopolistisk konkurrence
15.3 Ligevægt på et marked under monopolistisk konkurrence
15.3.1 Kort sigt
15.3.2 Langt sigt
15.4 Velfærd

16. Faktormarkeder: Arbejdskraft
16.1 Værdien af arbejdskraftens marginalprodukt
16.2 Virksomhedens efterspørgsel efter arbejdskraft
16.3 Udbuddet af arbejdskraft
16.4 Ligevægt på arbejdsmarkedet
16.5 Ligevægt på arbejdsmarkedet for et monopol på output-markedet
16.6 Monopsoni
16.6.1 Monopsonets optimale køb af arbejdskraft
16.6.2 Monopsonets inefficiens

17. Faktormarkeder: Kapital
17.1 Virksomhedens investeringsbeslutning
17.1.1 Nutidsværdi
17.1.2 Nutidsværdikriteriet
17.2 Risikospredning
17.3 CAPM modellen

18. Generel ligevægt
18.1 En bytteøkonomi
18.1.1 Edgeworth boksen
18.1.2 Pareto optimalitet
18.1.3 Velfærdsteoremer
18.2 Produktion
18.3 Sammenbringning af produktion og forbrug

19. Asymmetrisk information
19.1 Hvad er asymmetrisk information?
19.2 Klassiske eksempler på asymmetrisk information
19.3 Advers selection
19.3.1 Hvordan kan problemer med advers selektion reduceres?
19.4 Moral Hazard
19.4.1 Hvordan kan problemer med moral hazard reduceres?
19.5 Signalering
19.5.1 Eksempel på signalering: Uddannelse

20. Eksternaliteter
20.1 Hvad er eksternaliteter?
20.1.1 Klassifikation af eksternaliteter
20.2 Negative eksternaliteter
20.2.1 Forurening
20.3 Positive eksternaliteter
20.3.1 Influenzavaccinationer
20.4 Regulering af markeder med eksternaliteter
20.4.1 Negative eksternaliteter
20.4.2 Positive eksternaliteter

21. Offentlige goder
21.1 Hvad er et offentligt gode?
21.2 Den aggregerede betalingsvillighed
21.3 Den optimale mængde af et offentligt gode
21.4 Free riding

22. Nøgleordsliste

23. Indeks