Sådan bliver du franchiser

Vi beklager, men for at kunne downloade vores bøger eller se vores videoer, kræves det at din browser tillader JavaScript.

Du vil modtage vores nyhedsbrev omhandlende Bookboon og gratis bøger. Ingen af dine kontaktdetaljer vil blive videregivet til tredjeparter.

Du er nødt til at have Adobe Reader installeret for at kunne åbne disse Gratis e-bøger

Beskrivelse

Franchising er den mest succesrige organisering af virsomhederi moderne tider, og en form som helt sikkert vil blive mere udbredt i fremtiden. Franchising er mest kendt fra detail og fast food, men organiseringen anvendes i mange andre typer af virksomhed, herunder servicevirksomheder, konsulentvirksomheder, ejendomsmægler og håndværksvirksomheder.

Sådan bliver du franchisetager giver dig et hurtigt indblik i hvad franchising er, og hvilke elementer som du skal være på vagt overfor, når du undersøger, om du vil være franchisetager. Bogen kan også anvendes til en analyse af, om du selv egner dig til at være franchisetager.

Indledning

Jeg har i de mange år, jeg har arbejdet med franchising - herunder med rekruttering af franchisetagere – ment, at der manglede noget skriftligt materiale, som kommende franchisetagere kunne læse for at forberede sig på de mange spørgsmål og krav, som franchisegivere vil stille i løbet af en rekrutteringsproces. Det var derfor oplagt, at jeg bad Martin Mendelsohn om lov til at oversætte og bearbejde hans bog ”How to Buy a Franchise”. Denne bog giver en kvik og let indføring i, hvad det vil sige at være fran¬chisetager. Det er vigtig information at være i besiddelse af, inden det besluttes at indgå i et franchisesystem. Bogen gennemgår mange forhold, bl.a. det forhold, som etableres mellem franchisetager og franchisegiver. Når dette forhold er godt, skabes der forretninger, som er stærke, innova¬tive, overordentligt profitable og endeligt sjove at være del af. Når forholdet er anstrengt og præget af mistillid og egoisme, bliver virksomhederne svage, uprofitable, ufleksible og sidst men ikke mindst - meget trættende at arbejde i.

Det fremgår flere steder, at franchisetagere skal indstille sig på at arbejde hårdt, og at pengene ikke bliver tjent let. Det er i høj grad også erfaringerne fra franchisesystemer i Danmark, og når vi skal arbejde hårdt, er det vigtigt, at det samtidig er sjovt og profitabelt. Det er derfor vigtigt at beslutte, om du som selvstændig vil acceptere, at du ikke selv kan træffe alle beslutninger, at ikke alle reklamekampagner vil være optimale for netop din forretning, at du vil blive kontrolleret og assisteret, at beslutninger, som du oprindelig var modstander af, viser sig at være dårlige, og at de muligvis koster dig nogle penge, og endelig at du skal dele dine erfaringer og ideer med andre. Hvis du allerede nu kan sige, at det vil du ikke deltage i, så kan du lige så godt lægge denne bog fra dig nu. Franchisetagere har ikke samme frihedsgrader som helt selvstændige erhvervsdrivende har, og det er nødvendigt at erkende, at fordelene ved at være en del af et system overstiger generne ved at have en begrænset frihed.

Sluttelig vil jeg gerne benytte lejligheden til at takke Martin Mendelsohn, fordi jeg har fået lov til at oversætte bogen, og i øvrigt for den støtte, som Martin yder i arbejdet med international franchising.

Bo Zoffmann

Om forfatteren

Bo Zoffmann
Bo har mere end 20 års erfaring som leder af finansfunktioner i både danske og internationale virksomheder. I sin tidligere stilling som direktør for McDonald’s opbyggede han finans- og IT-funktionen sideløbende med at have ansvaret for franchising, personale og udvikling. Han er endvidere stifter af Ronald McDonald’s Børnefonden.

Bo er trænet nationalt og internationalt fra bl.a. Riso-Hudson og Enneagram in Business. Bo er HD i regnskabsvæsen og organisationsteori, er forfatter til bogen Motivation og ledelse, redaktør på Praktisk Ledelse (Børsen) samt succesfuld iværksætter af virksomheden PS4.


Karin Jessen
Karin Jessen er underviser i bl.a. enneagrammer, kursusleder samt certificeret i SHL, Papi og DISC. Hun har adskillige uddannelsesforløb bag sig, og kan bl.a. kalde sig proceskonsulent, merconom i personaleadministration og marketing, projektleder samt HD i konsulentvirksomhed og organisation. Senest forfatter til bogen Motivation og ledelse.

Karin har end 25 års erfaring indenfor udvikling af organisationer og mennesker hos bl.a. virksomheder såsom TDC og Ernest & Young.

Embed Book

Size
Choose color
Implementation code. Copy into your own page

If you love free business books - why not Share the love!