Psykologi for ledere
Beskrivelse
Psykologi for ledere is one of the great free eBooks available to download from our website.
There are more than 500 Free Textbooks, Business Books & Travel Guides in our free book collection.
Why pay for books when you can download for free?
Indholdsfortegnelse
Forfatteren
Målsætning
1. Idealt om den objektive leder
1.1 Idiotkassen: Den forfærdelige detaljerytter
1.2 Viden og fagliheden er grundlagt
1.3 Lederens primære opgave er at træffe beslutninger
1.4 Delkonklusion: Det misvissende ideal om den objektive leder
2. Vi er med til at konstruere verden
2.1 Den gængse virkelighedsopfattelse - den rene og nemme opfattelse
2.2 Kroppens forskellige påvirkninger
2.3 Splitbrain-patienter
2.4 Psyken påvirker også
2.5 Socialkonstruktivismen
2.6 Skabelse af den sociale verden
2.7 Delkonklusion: Naturliheden er socialt konstrueret
3. Lederens konstruerende selvbillede - og hvordan vi arbejder med det
3.1 Videnssamfundets præmisser for ledelse
3.2 Hvordan konstruerer en leder sit selvbillede
3.3 Udfordringen - at refl ektere over det allermest naturlige
3.4 Redskaber - hvordan kan man gøre det systematiske og kollektive
3.5 Hvordan får man tiden ?
3.6 Se at komme i gang !
4. Sammenfatning
5. Øvelsesopgaver
6. Litteraturfortegnelse
Indledning
Kompendiets målsætning er at få dig til at reflektere over, hvordan din egen personlighed spiller en afgørende rolle for dig som leder. Uden en god og nuanceret forståelse af sin egen personlighed er det vanskeligt at være leder – ikke mindst en professionel leder, der hele tiden arbejder med at blive bedre som leder. Kompendiet giver en række grundlæggende indsigter i, hvordan vores personlighed og verdensopfattelse dannes. Ikke mindst forsøger kompendiet at gøre op med den opfattelse, at vi bare opfatter verden, som den er. I stedet argumenterer kompendiet for, at vi hele tiden er med til at skabe vores verdensopfattelse, og at vores egen personlighed spiller en levende og vigtig rolle i denne skabelse. Dette er analytiske pointer, som en leder gerne skal forstå. Men det er ikke nok at forstå disse pointer. En god leder skal også have viljen til at arbejde med dem vilje- og følelsesmæssigt. Kompendiet giver en række korte bud på, hvordan man bevidst kan arbejde med dette – og en række redskaber til det.
Kompendiet begynder med i kapitel 1 at argumentere for, at ledere ofte har et selvbillede, hvor de sætter deres egen personlighed uden for ledergerningen. På forskellige måder ser de ikke, hvordan deres egen personlighed er med til at præge, hvordan de agerer som ledere. De sætter i stedet folk i kasser uden at være klar over det. Eller de tror, at udelukkende deres viden og faglighed er afgørende for deres syn på verden. Og de ser rationelle beslutninger som det, der gør dem til ledere. Intet af dette er i sig selv forkert eller noget i den til, men det er vanskeligt for en god leder at udvikle sig, hvis man ikke er opmærksom på disse naturlige – og ofte ubevidste – tendenser til at sætte sig selv som person i parentes. For uden personlig udvikling bliver ledere ikke meget bedre eller mere professionelle.
I kapitel 2 ser vi så på, hvordan det kan være, at ledere har disse tendenser til at agere og opfatte verden på bestemte måder. Forklaringerne er almenmenneskelige – det er tendenser, som vi alle sammen ligger under for – uanset om vi er ledere eller ej. Som menneske opfatter vi ikke bare verden, som den er. Vi er selv med til at konstruere denne opfattelse af verden. På forskellig vis påvirker vores personlighed og holdninger den måde, vi ser verden på, og dermed den måde, verden er på – for os. En mekanisme, som er så indgroet og grundlæggende, at vi typisk ikke engang er klar over, når det sker. Ligeledes er denne konstruktion af vores verdensopfattelse afgørende for at forstå, hvordan det sociale skabes. En pointe, som også er vigtigt for ledere, der netop i stigende grad bliver gjort ansvarlige for at påvirke det sociale i deres organisationer.
I kapitel 3 ser vi på, hvordan disse generelle og abstrakte pointer kan overføres til lederens selvbillede, og på hvordan det påvirker lederens mulighed for at udvikle sig som leder. Hvordan skal ledere gøre sig mere klar over og påvirke de processer, som skaber hans verdensbillede, når han ikke engang altid er bevidst om processerne, når de sker? Men på trods af disse vanskeligheder, er der noget for en leder at gøre, og det skal vi se på.
Embed Book
- Søren Barlebo Rasmussen
- ISBN: 978-87-7681-452-6
- 1. udgave
- 50 sider
- Pris: Gratis
Gratis bøger og e-bøger